Bygningsvedligeholder - Energi og Vedligehold, Odense Kommune

Bygningskonstruktør · Odense ·
Odense Kommune / Teknisk / Byggeri / bygningsvedligehold / ejendomsadministration / vedligeholdelsesplanlægning / Fuldtid / Fuldtid

Vil du arbejde med bygningsvedligehold i et stærkt, tværfagligt team i Odense Kommune? Vil du være med til at sikre gennemførelse af kommunens projekt ”Velfærdens Fundament”? Har du flair for detaljer i en bygningsmasse bestående af en lang række forskellige bygningstyper, og vil du være med til at udfordre vanetænkningen? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
By- og Kulturforvaltningen er i gang med en udvikling, hvor vi har stort fokus på at løse opgaverne tværfagligt. Energi og Vedligehold er en vigtig del af tværfagligheden, da der er en stor kontaktflade til de daglige brugere af ejendommene.

Vi leder efter en udadvendt og erfaren bygningsvedligeholder, som kan sætte sig ind i og forstå de mange opgaver, der udføres af brugerne i kommunens ejendomme med særligt fokus på almene boliger. Samtidig skal du være i stand til at prioritere indenfor faglig, økonomisk og brugeroplevet kvalitet.

Som bygningsvedligeholder bliver du administrativt ansvarlig for vedligeholdelsen af en del af Odense Kommunes samlede ejendomsportefølje.

Jobbet er kendetegnet ved, at du både:

  • Arbejder selvstændigt med bygningssyn herunder løbende tilstandsvurderinger, levetidsvurderinger og planlægning af vedligeholdelsesaktiviteter.
  • Bidrager aktivt til videndeling og samarbejde med kolleger.
  • Driver egne projekter fra start til slut.

Stillingen er placeret i Byggeri og Vedligehold – Energi og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen.

Om os
I kontoret Byggeri og Vedligehold er Odense Kommunes bygningsfaglige kompetencer og opgaver samlet. Vi har ansvaret for 550 ejendomme svarende til ca. 1 mio. m² og udgør Odense Kommunes bygherrefunktion.

Kontoret består af 2 funktioner: Byggeri samt Energi & Vedligehold, hvori der er et tæt samarbejde både om opgaver og økonomi. I Byggeri udføres opgaverne nybygning, om- og tilbygning og i Energi & Vedligehold udføres dels renovering og vedligehold af bygningerne planlagt og forebyggende i henhold til vedligeholdelsesplaner, dels energistyring og tilvejebringelse af energidata.

Det er en stor opgave med mange snitflader og stort samarbejdsbehov. Dette løses i dag af 40 medarbejdere, hvoraf én har søgt nye udfordringer, og der er derfor behov for en ny kollega.

Derudover er der flere større projekter i forbindelse med Velfærdens Fundament. Læs om De politiske beslutninger om projekt Velfærdens Fundament på Odense Kommunes hjemmeside.  

Vi er lige nu i udbud med et nyt FM-system, som forventes implementeret senere i år, så der vil i løbet af 2026 være opgaver, som skal sikre, at data kan flyttes til et evt. nyt system – ligeledes kan undervisningsforløb i forhold til nyt FM-system forventes.
Om dig
Vi ønsker os, at du fagligt har:

  • Uddannelse som bygningskonstruktør eller tilsvarende
  • Nogle års erfaring med bygningsvedligehold - gerne fra en driftsherrefunktion
  • Praktisk erfaring med brugerbaseret dialog - herunder at du kan kommunikere effektivt og præcist - både mundtligt og skriftligt
  • Kendskab til BR18
  • Naturlig tilgang og interesse for IT
  • God tværfaglig og organisatorisk forståelse og lyst til at indgå aktivt i projektgrupper med interne og eksterne samarbejdspartnere

Og at du personligt har:

  • En ansvarsfuld, nytænkende og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Overblik til at prioritere flere og komplekse opgaver samtidig - herunder evner at slippe en opgave her og nu for senere at genoptage og afslutte opgaven
  • Blik for at bidrage til og arbejde med forandringer
  • Evner for at arbejde i kraftfeltet mellem ønsker, kvalitet, tid og økonomi
  • Lyst til at indgå i et stærkt fællesskab med fokus på trivsel

Vi tilbyder

  • En selvstændig og ansvarsfuld rolle i udviklingen af en by du ikke vil gå glip af
  • En blanding af store og små, spændende og udfordrende opgaver
  • Arbejde med at udvikle kontoret og afdelingen tværfagligt
  • Godt socialt arbejdsmiljø i storrumskontor med gode kollegaer, og respekt for hinandens forskelligheder
  • En sammensætning af arbejdsopgaver som gør at 2 dage sjældent er ens

Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder og drift af kommunens ejendomme til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandlere arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense. Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling.

Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er fast og arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. april 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingens opgaver, eller ønsker du at drøfte dine kvalifikationer i forhold til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

  • Funktionsleder Lars Krause Nielsen på telefon: 23 48 54 57 eller mail: laknwaltonjuliechristopheroliver@velasquez-wilsonchandlerodense.dk
  • Kontorchef Dorthe Krammager på telefon: 51 46 40 75 eller mail: lbeckdorkrsheilahayden@lane-jonesdelacruz-sawyerodenselittle.dk

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 28. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 3 og 4. februar 2026. Eventuel anden samtale afholdes efter nærmere aftale.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere bygningskonstruktør jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 13 januar og udløber 28 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lars Krause Nielsen +4523485457

Lignende jobs