Caféansvarlig til Biltema Aalborg

BILTEMA DANMARK A/S logoCafemedarbejder · Aalborg ·
BILTEMA DANMARK A/S / Mad & Restaurant / Ufaglært / kundeservice / fødevarehåndtering / detailhandel / Fuldtid / Fuldtid

Caféansvarlig – er det dig, vi mangler?

Er du klar på nye udfordringer i en spændende virksomhed i vækst?
Vi søger en engageret og serviceminded Caféansvarlig til vores kommende Café i Biltema Aalborg – og vi håber, det er dig!

Dine opgaver:

Som Caféansvarlig får du ansvaret for den daglige drift af Caféen – i tæt samarbejde med og under ledelse af vores KKC (Kasse-, Kundeservice- og Caféansvarlige).
Du sørger for, at Caféen fungerer godt – både når det gælder mad og drikke, kundeservice og en god stemning – så vores kunder får en positiv oplevelse og lyst til at komme igen.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Tilberedning og salg af kaffe, kage, sandwich, franske hotdogs, drikkevarer m.m.
  • Sikre, at Caféen altid er ren, indbydende og klar til salg
  • Bestille varer og have styr på lageret
  • Give vores kunder en god oplevelse – hver gang
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde med det øvrige team

Din baggrund er ikke så afgørende, men vi forestiller os, at:

  • Du er udadvendt og elsker at tale med kunder
  • Du har ordenssans og arbejder struktureret
  • Du trives i en travl og varieret hverdag
  • Du har lyst til at tage ansvar
  • Har erfaring fra Café, butik eller lignende

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer/uge
  • Arbejdstid mellem kl. 07.30–20.00 på hverdage og hver tredje weekend mellem kl. 8.30–18.00
  • En arbejdsplads med højt til loftet, god humor og stærkt sammenhold
  • Masser af kundekontakt og mulighed for at præge din egen hverdag
  • En grundig introduktion til din nye rolle, hvor du bliver klædt godt på med viden om arbejdsgange, produkter og vores værdier enkelthed, sparsommelighed, handlekraft, orden og fleksibilitet

Vil du være med på vores vækstrejse og skabe en Caféoplevelse, hvor kunderne føler sig velkommen og godt tilpas?
Så glæder vi os til at hører fra dig!

Har du spørgsmål – eller er du klar til at søge?

Du er meget velkommen til at kontakte varehuschef Peter Davidsen på manager.aalborg@biltema.com, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Send din ansøgning med CV, relevante bilag og eventuelle referencer senest torsdag 30. april 2026.

Stillingen er med opstart fra 1. juni 2026 og oplæringen vil foregå i Biltema Hjørring.

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

BILTEMA

HELE FAMILIENS VAREHUS

Stenbukken 21

9200 Aalborg SV

På få år er Biltema-navnet slået fast i Danmark som et anerkendt varemærke, hvilket kan aflæses i den solide fremgang, vi oplever i disse år. I Danmark er der lige nu 19 Biltema varehuse og flere er på vej - i norden er der mere end 170 varehuse. Biltemas koncept bygger på at tilbyde et bredt varesortiment for både familier og professionelle kunder til faste lave priser.

Se mere på www.biltema.dk.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere cafemedarbejder jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 27 marts og udløber 30 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Peter Davidsen rebecca86william16manager.aalborg@popepadillabiltema.com +4570807770

Lignende jobs