Koordinator- og planlægningsansvarlig hos Carelink Pleje
Koordinator- og planlægningsansvarlig
Carelink Pleje
Vil du have en central rolle i hverdagsdriften i en privat hjemmepleje – og samtidig understøtte den daglige ledelse gennem struktur, overblik og stabil drift?
Hos Carelink Pleje søger vi en koordinerende- og planlægningsansvarlig medarbejder, som kan tage ansvar for den daglige planlægning og koordinering i tæt samarbejde med afdelingslederen.
Stillingen er en nøglefunktion i organisationen og et vigtigt led i at sikre kvalitet, kontinuitet og trivsel for både borgere og medarbejdere.
Du refererer til afdelingslederen og arbejder tæt sammen med denne i det daglige.
Dine primære opgaver
Vagtplanlægning og koordinering
- I samarbejde med afdelingslederen udarbejde konkrete vagtplaner inden for de rammer og principper, som afdelingslederen har fastlagt og med udgangspunkt i FOA og KA- plejes gældende overenskomst.
- Håndtere daglige ændringer, herunder sygemeldinger og akutte justeringer. Herunder at man i samarbejde med afdelingslederen og øvrige nøglepersoner skal modtage sygemeldinger på telefonen.
- Være første kontaktpunkt for medarbejdere ved ændringer i vagter
- Sikre overblik over bemanding, kontinuitet og stabil drift
Dag-til-dag disponering
- Justere ruter og opgaver i løbet af dagen ved sygdom, forsinkelser eller aflysninger
- Koordinere indsatsen, så borgerne får den rette hjælp på rette tidspunkt
- Have løbende kontakt med medarbejdere i vagten ved behov for justeringer
Ruteplanlægning og systemunderstøttelse
- Daglig ruteoptimering og justering i planlægningssystemer
- Opdatere ruter ved ændrede visiteringer
- Arbejde aktivt i CURA og sikre korrekt anvendelse af systemerne i planlægningen
Understøttelse af den daglige ledelse
- Understøtte afdelingslederen i den daglige ledelse gennem:overblik over drift, bemanding og udfordringer
- tidlig opsamling på mønstre (fx gentagne sygemeldinger, pres på ruter, ustabilitet)
- Bidrage med input til forbedring af arbejdsgange, planlægning og kontinuitet
- Være en stabil og tydelig samarbejdspartner for både ledelse og medarbejdere i hverdagen
Hvad ligger ikke i stillingen?
- Du har ikke personaleansvar
- Du har ikke det overordnede strategiske eller formelle ledelsesansvar
- Svære prioriteringer, personalesager og eksterne dialoger håndteres af afdelingslederen – med din faglige og driftsmæssige sparring
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra hjemmepleje, planlægning eller koordination
- Har praktisk erfaring med CURA.
- Trives med struktur, overblik og mange samtidige opgaver
- Er tydelig, rolig og respektfuld i din kommunikation – også når hverdagen er presset
- Har forståelse for sammenhængen mellem drift, faglighed og medarbejdertrivsel
- Kan arbejde selvstændigt inden for klare rammer og i tæt samarbejde med ledelsen
Vi tilbyder:
- En tydeligt afgrænset rolle med ansvar og mandat
- Tæt og dagligt samarbejde med en tilgængelig afdelingsleder
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, kontinuitet og ordentlighed
- Mulighed for at få reel indflydelse på struktur og hverdagsdrift
Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere ssa jobs i Randers eller Region Midtjylland.
Oprettet 1 april og udløber 27 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Toft riksdaniel25yvonne08@taylor-holmescarelinklopez.dk