Civil afdelingslæge på Almegårds Kaserne Bornholm - fuldtid/deltid

Læge · Bornholm ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / Hospital / Sundhed / speciallæge / forsvarsmedicin / helbredsundersøgelse / Fuldtid / Fuldtid

Er du speciallæge eller klinisk meget erfaren, så har du mulighed for at få en stilling på fuldtid eller tre arbejdsdage om ugen - på det nyindrettede infirmeri på Almegårds Kaserne i Rønne.

Om os
Forsvarets Sundhedskapacitet (FSK) består blandt andet af 5 infirmerier og flere lægekonsultationer fordelt over hele Danmark. Vi er en aktiv og engageret arbejdsplads, hvor du kan udfolde din faglighed som læge i samarbejde med Forsvarets øvrige sundheds - og militære medarbejdere. Vi lægger vægt på et uformelt og trygt arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og brugere.

Vi leverer læge- og tandlægeydelser samt andre sundhedsydelser til værnepligtige og Forsvarets faste personel i tæt dialog med de militære myndigheder. Infirmeriet understøtter Forsvarets operative enheder ved løbende sundhedsvurderinger af Forsvarets medarbejdere i forhold til de opgaver de løser.

Endvidere støttes Infirmeri på Almegårds Kaserne, Rønne af fysioterapeuter samt tandlægefagligt personel som kommer fra INFSJ på baggrund af behov. Vi forventer at ansætte mere fast tilknyttet personel på Bornholm på baggrund af den aktuelle situation, hvor forsvaret tilføres ressourcer.

Om stillingen
Du arbejder tæt sammen med den faste sygeplejerske, som er ansat på fuld tid. Og du tilrettelægger dit arbejde i samarbejde med ledende overlæge, som til daglig er på Infirmeri Sjælland (INFSJ), Gardehusarkasernen Slagelse.

Dine konkrete arbejdsopgaver er at varetage lægefunktionen på en stor kaserne i hastig udvikling.

Du fungerer som praktiserende læge for alle værnepligtige på kasernen og ved Beredskabsstyrelsen (BRS).

Du foretager helbredsundersøgelser af fast personel til klargøring til udsendelse eller mere almindelige undersøgelser som kørekortsattest.

Vaccinationer foretages af sygeplejersken men du har det overordnede ansvar.

Du repræsenterer FSK i relevante mødefora hvoraf det vigtigste er Garnisons Koordinations Udvalg (GKU), hvor alle enheder på kasernen er repræsenteret.

Ved INFSJ er ansat 4 faste læger med tjeneste i Slagelse, som støtter dig i de daglige problemstillinger. Det gør også tandlæge, tandplejer, klinikassistent, sygeplejerske og militært sundhedsfagligt personel.

Vi samarbejder desuden med Forsvarets fysioterapeuter og træningsvejledere for at understøtte Forsvarets koncept for Militær Fysisk Træning.

Din arbejdstid starter om morgenen, 3 til 5 dage om ugen.

Om dig
Du har lyst til at arbejde som civil uden uniform med forståelse for de specielle krav militæret stiller. Du er speciallæge, ikke nødvendigvis i almen medicin, eller klinisk meget erfaren læge. Du arbejder selvstændigt, er fleksibel og har gode samarbejdsevner. Du har en pragmatisk tilgang til dine opgaver.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Yngre Læger for Læger i staten.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 18. maj 2026.

Samtaler gennemføres løbende og ansættelse er snarest muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge ved Infirmeri Sjælland, Gardehusarkasernen, Helmer Hansen på telefon 4055 8315.

Har du spørgsmål til løn- ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 3266 5188.

Om Forsvarets Sundhedskapacitet (FSK)
Forsvarets Sundhedskapacitet (FSK) (tidligere Forsvarets Sanitetskommando) er en del af Forsvaret, som udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er FSK ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver sikrer Forsvarets Sundhedskapacitet soldatens helbred. FSK er en niveau 3 myndighed under det nyoprettede Operativ Støttekommando.

Jobbet er placeret i Bornholm kommune, Region Hovedstaden. Se flere læge jobs i Bornholm eller Region Hovedstaden.

Oprettet 1 april og udløber 18 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Helmer Hansen owensjohncarriekirbysdeleon00203554@smithmillucero.dk +4540558315

Lignende jobs