Civil lager- og logistikoperatørelev - Forsyningscenter Holstebro
Manchet
Træd ind i en verden fuld af læring, energi og nye muligheder med vores elevplads. Her kan du forme din karriere som en stærk og handlekraftig logistikelev, mens du bliver en vigtig del af et engageret og aktivt team. Hvis du drømmer om en elevtid, der udvikler dig både fagligt og personligt, er dette din chance. Grib muligheden og ansøg i dag og vær med til at skabe din fremtid sammen med os.
Om os
Forsyningscenter Holstebro er en del af Forsyningsafdelingen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som leverer logistisk genforsyning til Forsvarets enheder – både herhjemme og i internationale operationer. Vi er et blandet team af 19 civile og militære medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at sikre forsyning til enheder på Holstebro Kaserne, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Hos os vil du opleve en hverdag med varierende opgaver, hvor du får rig mulighed for at lære og udvikle dine kompetencer. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af smil, godt humør og stærk faglighed.
Om uddannelsen
Din uddannelsesrejse med fokus på logistik vil tage udgangspunkt i en inspirerende blanding af teoretisk indsigt fra erhvervsskolen og din praktiske erfaring her i Holstebro.
Hos os vil din primære opgave være at arbejde på vores reservedelslager, hvor du vil skulle håndtere reservedele til køretøjer, våben mm.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Personlig kundeservice
- Håndtering af vareudlevering og varemodtagelse
- Lageroptælling- og styring
- Assistance ved på- og afklædning af værnepligtige og personale, der skal udsendes
- Beholdningsjusteringer
- Betjening af truck
- Optimering af arbejdsprocesser
- Håndtering af returneringer, kassation og meget mere
Du vil selvfølgelig få en grundig introduktion til alle disse opgaver og lære at udføre dem med sikkerhed og professionalisme.
Om dig
Vi ønsker, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve, og evt. bestået grundforløbet inden for lager- og terminaluddannelsen eller gør det inden start.
Vi lægger vægt på følgende personlige kompetencer:
- Du er struktureret og ordensmenneske med sans for detaljer
- Du har overblik og kan arbejde under pres
- Du er initiativrig i din tilgang til jobbet
- Du har kørekort kategori B samt ønskeligt gaffeltruck (certifikat B)
- Du har kendskab til IT
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 11.945,18 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn minimum udgør 23.838,95 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Holstebro, Chefsergent Karsten Vestergaard, på 2250 7486
Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen fra Personelkommandoen på telefon 2043 1029.
Ansøgningsfristen er den 26. januar 2026.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. februar 2026.
Vi beder dig søge stillingen via linket ”Søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden relevant dokumentation. Hvis det ikke er muligt at scanne og vedhæfte dokumenterne i PDF-format, kan du medbringe dem til samtalen.
Forsvarsministeriets organisation værdsætter mangfoldighed og ser det som en styrke for opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
Jobbet er placeret i Holstebro kommune, Region Midtjylland. Se flere lager- og logistikelev jobs i Holstebro eller Region Midtjylland.
Oprettet 12 januar og udløber 26 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Karsten Vestergaard +4522507486
Lignende jobs
Lager- og logistikmedarbejder til udendørs arbejde - Havehandel.dk, Holstebro