Contract Manager med juridisk erfaring og flair for projektledelse
Har du lyst til at få medansvar i kontraktstyring af Banedanmarks største anlægskontrakter? Motiveres du af tværfagligt samarbejde og fremdrift? Så kom på banen nu!
Banedanmark optimerer og ombygger jernbanen, så togene kan køre hurtigere, grønnere og bedre. Det er en kompleks opgave, som vi løser på tværs af fagligheder, med engagerede kollegaer og i samarbejde med vores leverandører.
Vi søger flere Contract Managere til at drifte vores entreprise- og rådgiverkontrakter i samarbejde med bl.a. vores projektledelse, byggeledelse, jura, sourcing og økonomi.
Vores kontrakter og din nye rolle
Som Contract Manager er du kontraktansvarlig for din egen kontraktportefølje. Du har bl.a. ansvar for at:
- Kende og anvende dine (AB)-kontrakter proaktivt for at undgå konflikter og problemer.
- Behandle krav som opstår i forbindelse med driften
- Kende til og vejlede i udbudsret og øvrig lovgivning der er relevant for kontrakten
- Følge og bistå vores projekter i tæt tværfagligt samarbejde
Herudover vil du få opgaver som at:
- Bidrage til evaluering og optimering af vores processer og paradigmer.
- Hjælpe med undervisning i kontraktstyring på tværs af organisationen
”Jeg betegner mig selv som en ”jurist i gummistøvler”. Mine arbejdsdage er aldrig ens. Jeg fordyber mig i regelfortolkning mandag, forhandler en aftale tirsdag, og besigtiger en nyopført jernbanebro fredag. Jeg er med til at skabe resultater og se dem komme direkte til udtryk i virkeligheden!” - Contract Manager Josef El-Zayat
Vores opgaver er alsidige og afhænger altid af projektets drift og de konkrete behov, der opstår undervejs. Dog har vi en række klassiske opgaver, som vi er særligt specialiserede i:
- Kontraktopstartsmøder
- Kravhåndtering i AB/ABR18
- Dialog med leverandører
- Tværfaglige dialoger bl.a. med byggeledelse, projektledelse og økonomi.
- Kontrakthåndtering: herunder bod, tidsfrister, forcering, ændringer og lign.
Der vil være rig mulighed for at drøfte opgaven og vores øvrige portefølje nærmere i et rekrutteringsforløb. Banedanmark er en stor og kompleks organisation, og derfor gør vi en øget indsats for at tilbyde dig en god oplæring og indflyvning.
Pragmatisk og løsningsorienteret profil med evne til at holde overblik
Vi oplever, at det er nødvendigt med juridisk erfaring og/eller juridisk kendskab for at kunne varetage vores opgaver. En relevant uddannelsesmæssig baggrund er derfor formentlig en videregående uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., alternativt har du flere års erfaring med kontraktstyring på anlægsprojekter eller projektkontrakter. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i større organisationer.
For at trives i rollen er det desuden vigtigt, at du:
- kan overskue og navigere i flere opgaver, tidsfrister, persongallerier og udfordringer samtidig
- kan planlægge, lede og følge op på møder, processer og deadlines af egen drift
- er initiativrig og har en høj grad af engagement
- evner at arbejde fagligt men pragmatisk og løsningsorienteret
- trives i en hverdag, hvor tværfagligt samarbejde og dialog er en forudsætning for at lykkes.
- evner at håndtere modstand såsom uenige leverandører og kan argumentere for en upopulær beslutning.
”Som Contract Manager kommer du bag kulissen og helt ind i maskinrummet på vores projekter. Du oplever alle projekters faser, og hvor kompliceret et byggeprojekt er. Der er mange forskellige fagdiscipliner, der skal gå op i en højere enhed, herunder jura og økonomi og teamwork er afgørende for at lykkes, f.eks. for at åbne et spor til tiden.” -Contract Manager, Birgitte B. Rewes.
Din nye arbejdsplads
Afdelingen har tjenestested og kollegaer fordelt mellem vores to kontorer på Carsten Niebuhrs Gade 43, i København (3 kollegaer) og Lumbyesvej 34 i Fredericia (6 kollegaer). Begge lokationer tilbyder parkering og ligger tæt på offentlige transportmuligheder. Vi søger kollegaer til begge lokationer.
Vi tilbyder kantine, flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale og behov. Vi har et bredt fagligt miljø, hvor vi i fællesskab oparbejder og deler ny viden. Der er fokus på trivsel, og her er ganske enkelt rart, sjovt og givende at være.
Vi sætter stor pris på et uformelt arbejdsmiljø, kollegialt samvær og sparring på tværs af vores lokationer. Vi tilbyder opgaver som er tilpasset dit erfaringsniveau og sikrer, at du udvikler dig både personligt og fagligt.
Vi samler på engagerede kollegaer, så vi sammen får bygget en bæredygtig jernbane. Og vi ser frem til at få endnu en med om bord.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef for Contract Management Marlene Sønderby Kristensen på MSKE@bane.dk.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i Fredericia den 4. og 8. maj, og i København den 6. og 7. maj.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere contract manager jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 13 april og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marlene Sønderby Kristensen mskevirginia95lgould@torresmcdaniel-hugheswood-mendozabane.dk +4520121564
Lignende jobs
Contract Manager med juridisk erfaring og flair for projektledelse
Studentermedhjælper til stadieplanlægning – København
Studentermedhjælper søges til administrative og økonomiske opgaver i Signalling
Projektleder til digitale løsninger og procesoptimering