Controller til Landsdelsregion Øst - Hjemmeværnet
Økonomicontroller / Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / økonomi / controlling / budget / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 55.000 kr/md
Har du erfaring med økonomistyring, budgetopfølgning eller controlling? Trives du i en hverdag, hvor du både løser faste økonomiopgaver og hjælper kollegaer godt videre med deres økonomiske spørgsmål? Og vil du være en del af en myndighed, hvor økonomien understøtter et vigtigt samfundsformål?
Så kan du meget vel være vores nye controller i Landsdelsregion Øst.
Om os
Landsdelsregion Øst (LRGNE) er en myndighed under Hjemmeværnet, der dækker et geografisk område, som inkluderer Sjælland, Lolland-Falster samt Bornholm inddelt i seks underliggende distrikter – fem på Sjælland og ét på Bornholm.
Vi er en engageret og samfundsbevidst del af Hjemmeværnet, placeret midt i København på det historiske Kastellet. Vores opgave er at støtte både Forsvaret, Politiet, Udenrigsministeriet og det øvrige samfund i situationer, hvor der er behov for ekstra mandskab og kapacitet – for eksempel ved eskorte af vigtigt militært materiel eller personel, bevogtning og overvågningsopgaver, eftersøgninger, vejrlige indsatser eller beredskab.
Hos os bliver du en del af et lille, fagligt stærkt og samarbejdsorienteret økonomiteam, som har en central rolle i at sikre, at regionens opgaver løses ansvarligt og effektivt.
Om samarbejdet i teamet fortæller en af dine måske kommende kollegaer: "Vi står aldrig alene med noget. Vi deler viden, sparrer og finder løsninger sammen” fortæller major Christian.
Om stillingen
Som controller bliver du en vigtig del af økonomiteamet i Operationsstøttesektionen, hvor du bidrager til centrale opgaver, der sikrer styring, overblik og kvalitet i regionens økonomi.
Opgaverne er både driftsnære og udviklingsorienterede, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af staben og vores underlagte enheder.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning
- controlling og kvalitetssikring af økonomiske dispositioner
- korrektion af fejlkonteringer
- økonomisk sparring og vejledning til underlagte enheder
- deltagelse i økonomimøder og bidrag til økonomiske beslutningsgrundlag
- sagsbehandling inden for økonomiområdet
Som en måske fremtidig lederkollega udtrykker det:
“Det er en stor hjælp, når økonomi siger: ‘Det finder vi ud af sammen.’ Det gør en reel forskel for os” siger teamleder Nicolaj.
I stillingen får du får rig mulighed for at præge udviklingen af vores arbejdsmetoder og bidrage til vores økonomiområde, der løbende styrkes og moderniseres.
Om dig
Du har erfaring med økonomi, budgetopfølgning og/eller controlling og begår dig trygt i økonomisystemer og Excel. Du arbejder struktureret og har sans for detaljer, men du kan også se de større sammenhænge i økonomien og ved, hvornår noget skal undersøges nærmere.
Du trives i en hverdag, hvor du både løser opgaver selvstændigt og samarbejder tæt med andre. Du er en hjælpsom sparringspartner for kollegaer, som måske ikke har samme økonomiske indsigt, og du kan forklare økonomiske forhold på en måde, der gør det let at forstå.
Som person er du initiativrig, følger dine opgaver til dørs og bidrager positivt til fællesskabet i teamet. Du er fleksibel, imødekommende og trives i en funktion, hvor opgaverne kan variere fra dag til dag.
Har du kendskab til SAP/DeMars, WorkZone eller andre økonomisystemer, er det en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har flair for økonomi, systemer og lyst til at lære nye værktøjer.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængig af kvalifikationer og kompetencer vil der være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Landsdelsegion Øst, Fortunstok, Kastellet 106, 2100 København Ø.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesfoholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer mede henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte element-/teamleder, major Bo B. Vannaskoski, på 7221 7262, LRGNE-G8-01@MIL.DK, eller sektionschef major Christian T. Schlichting på 7221 7237 eller mail LRGNE-CHLOG@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094. Træffes ikke i perioden fra d. 23 december 2025 til d. 5 januar 2026.
Ansøgningsfristen er d. 11 januar 2026. Samtaler afholdes løbende og umiddelbart efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller pr. d. 1. marts 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uansat baggrrund til at søge stillingen.
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Økonomicontroller jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 16 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christian Thor Schlichting +4572217237
Lignende jobs