Cyber-operationsofficer til Operationsstaben i København
Er du vores nye cyberoperationsofficer? Kunne du tænke dig at være med til at arbejde målrettet med et af de nyeste militære domæner og integrationen i værnsfælles operationer i et værnsfælles miljø?
Trives du i et dynamisk miljø tæt på den militærstrategiske og politiske dagligdag, men med resultater tæt på de forreste enheder?
Så har vi lige nu en unik mulighed til dig i Operationsstabens planlægningssektion for cyberoperationer i København med gode personlige udviklingsmuligheder og en lang række spændende opgaver.
Om os
Operationsstaben varetager den overordnede planlægning for og indsættelse af Forsvarets enheder i nationale og internationale operationer. Planlægningssektionen for cyberoperationer (i daglig tale J5C) er en del af Operationsstabens Planlægningsafdeling.
J5C består af otte engagerede medarbejdere heriblandt Peter, som udtaler:
”I vores sektion er vi alle med til at sætte dagsordenen. Vi kommer med forskellige baggrunde og erfaringer og vi er derfor alle sammen med til at forme forståelse af cyberdomænet, ikke kun ved os selv og hinanden, men i hele Forsvaret.”
Om stillingen
Sektionens primære formål er at planlægge og integrere cyberoperationer i Forsvarets operationer. Du kommer til at arbejde med både den offensive og den defensive del af cyber og bidrager herigennem til den militærfaglige rådgivning af Forsvarets ledelse og det politiske niveau.
Vi er i gang med at modne cyberdomænet som operativt domæne. Det indebærer stadig udvikling, men også etablering af robuste processer, som griber ind i og supplerer de andre operative domæner. Denne modningsproces er et væsentligt element i det fremtidige arbejde i sektionen og kræver, at du kan operere både i det innovative, men også i det mere driftsorienterede felt af stabsofficersarbejdet.
Du får tætte samarbejdsrelationer med Forsvarsministeriets departement, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse såvel som øvrige styrelser samt Forsvarets værn og kommandoer. Der bliver således behov for dine evner til at indtænke cyberkapaciteten bredt og til at formidle kompleks viden på en letforståelig måde. Samtidig skal du også kunne indgå i tæt samarbejde med allierede og partnere i f.eks. Norden, NATO og EU om sammen at kæmpe i cyberspace.
Du kommer til at indgå i Operationsstabens mange planlægningsopgaver samt bidrage til en række projektorienterede opgaver. Herigennem balancerer du politisk- og militærstrategisk vilje og taktiske muligheder, således at cyberkapaciteten udnyttes optimalt.
Stillingen varetages med udgangspunkt i en geografisk placering i København ved Forsvarskommandoen i Holmens Kanal 9, og til dels også ved Forsvarets Efterretningstjenestes lokaliteter på Sydamager. Hvis du foretrækker fast tjenestested i Karup, vil det også være en mulighed. Der er nogen mulighed for at arbejde hjemmefra, men en stor del af arbejdet foregår på klassificerede systemer, hvorfor du skal forvente udpræget tilstedeværelse på kontoret. Ellers vil du have stor mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde.
Om dig
Vi lægger vægt på den samlede mængde af dine kompetencer. Viden om og forståelse for cyber tillægges naturligvis betydning. Der stilles ikke krav om specifikke tekniske kompetencer indenfor cyber. Vi er derimod mere fokuserede på operativ forståelse for domænet og dets betydning.
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og helhedsorienteret, og at du trives i et dynamisk miljø. Du sætter en ære i et højt fagligt niveau, er struktureret, analytisk, vedholdende og tager ansvar for dine opgaver. Endelig er du samarbejdsorienteret og kan skabe gode naturlige relationer til vores mange samarbejdspartnere.
Erfaring fra operationer og operationsplanlægning samt stabstjeneste ved en højere stab vil være en fordel, men ikke et krav. Gode formuleringsevner på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk, tillægges ligeledes værdi i rollen som medarbejder i en højere stab.
Perioder med øvelsesdeltagelse og diverse rejseaktivitet af kortere varighed, typisk i forbindelse med møder og konferencer, må forventes.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen er slået op både militært og civilt.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er København eller Karup.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om Operationsstaben eller arbejdet i J5C, er du velkommen til at kontakte chefen for J5C oberstløjtnant Tano Nordgaard Jakobsen på telefon 7284 0551 eller mobil 2294 4536 (evt. via SMS i arbejdstiden).
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er 13. april 2026, og stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere civilingeniør jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 25 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Birgit Jepsen thunter00465574howardvanessaryan70@milpowellgilbert.dk +4532665811