Data- og analysekonsulent til Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe
Datakonsulent / Gladsaxe Kommune / IT / dataanalyse / projektledelse / ledelsesinformation / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Vi søger en ambitiøs og motiveret data- og analysekonsulent til fortsat at styrke dataarbejdet i Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvaltning
Har du lyst til at være med til at skabe nye indsigter og sætte dagsordenen for dataarbejdet i Gladsaxe Kommune? Så er du måske den nye kollega, vi søger til stillingen som data- og analysekonsulent i Børne- og Kulturforvaltningens datateam.
Gladsaxe Kommune er en stærk velfærdskommune, der går foran i udviklingen af vækst og velfærd. Vi har fokus på, at arbejdet med data skal understøtte den faglige opgaveløsning på tværs af organisationen og bidrage til at kvalificere de faglige drøftelser og beslutninger samt sikre, at der hele tiden leveres den bedst mulige velfærd til alle kommunens borgere. Dataarbejdet i Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i en sikker og respektfuld i håndteringen af borgernes oplysninger og finder sted inden for rammerne af kommunens dataetiske politik.
Som vores nye analysekonsulent i Børne- & Kulturforvaltningens datateam vil du have en vigtig rolle i forvaltningen, hvor du skal være med til at skabe nye indsigter ved hjælp af data omkring børn, unge og familier. Området er kendetegnet ved en stor efterspørgsel på relevante opgørelser og relevant ledelsesinformation, der kan bidrage til at højne såvel styringen af området som kvaliteten af data. Der er et kontinuerligt behov for sparring og indsigt i data og analysemuligheder på de enkelte fagområder. Opgaver vil omfatte ad hoc opgørelser, ledelsesrapportering og projektarbejde.
Udover dit virke i Børne- og Kulturforvaltningen vil du også blive tilknytte vores tværgående data samarbejde, som understøtter brugen af data på tværs af hele kommunen. Du kan her forvente at arbejde projektorienteret, hvor du med fordel kan bruge dine kompetencer inden for projektledelse og drive et projekt fra start til slut.
Vi kan i stillingen sagtens se for os, at du er nyuddannet eller har et par års erfaring. Hovedkriteriet for os er dog, at du vil være med at styrke dataarbejdet i Børne- og Kulturforvaltningen, at du har masser at motivation og gåpåmod, og herunder at der er tale om det helt rigtige match.
Dine opgaver som data- og analysekonsulent vil blandt andet bestå i at
- Analysere, behandle og visualisere data på tværs af fagområder
- Medvirke til at skabe nye indsigter på tværs af de kommunale velfærdsområder
- Bidrage til at udvikle organisationens samlede dataforståelse og understøtte en datadrevet opgaveløsning
- Formidle komplekse data til let og forståeligt materiale for både medarbejdere, ledere og politikere
- Medvirke til at drive og lede dataprojekter
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- har en relevant uddannelse på kandidatniveau
- har en veludviklet analytisk sans og er i stand til at bore dig ned i data for at finde svar
- kan formidle (skriftligt og mundtligt) komplekst materiale til kollegaer, ledere og politikere
- kan indgå i en nysgerrig og åben dialog med andre faggrupper
- har overblik og formår at skabe klar retning og fælles fokus i et projekt
- kan have mange bolde i luften
- har lyst til at være en del af en politisk styret organisation
- bidrager aktivt til trivslen i afdelingen, som vi vægter meget højt
I Gladsaxe Kommune anvender vi hovedsageligt Tableau og Alteryx til henholdsvis datavisualisering og datatransformation. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med disse analyseredskaber, men vi forventer, at du har erfaring med at arbejde i analyse- og statistikprogrammer, fx R, Python mv. eller i visualiseringsprogrammer som fx Power BI, Qlik mv.
Dataarbejdet i Gladsaxe er kendetegnet ved høj faglighed, udviklingslyst, en uformel tone og et rigtig godt arbejdsmiljø. Du vil få gode (data-) kolleger både i Børne- og Kulturforvaltningen og på tværs i organisationen.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen fastlægges efter erfaring og kvalifikationer inden for gældende overenskomst og principperne om Ny løn. Tiltrædelse sker hurtigst muligt og senest 1. april 2026.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest torsdag 29. januar 2026.
Der afholdes 1. runde samtaler den 5.- og den 6. januar (uge 6) og evt. 2. runde samtaler den 19. februar (uge 8) 2026. Eksamenspapirer og anden relevant dokumentation bedes vedlagt ansøgningen.
Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Mads Aagaard pr. mail på MADSAA@gladsaxe.dk eller via telefon 24 61 40 76.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Jobbet er i Region Hovedstaden i Gladsaxe kommune, se flere Datakonsulent jobs i Gladsaxe eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 29 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mads Aagaard MADSAAfpalmerheather06@andrews-harrisgladsaxeporter-meyermclean-frederick.dk +4524614076
Lignende jobs