Datacenter Specialist i Ballerup

Statens It logoIT-Konsulent · Ballerup ·
Statens It / IT / fysisk infrastruktur / kabling / kapacitetsplanlægning / Fuldtid / Fuldtid

Statens It søger en datacenter specialist, der sammen med de øvrige datacenter specialister skal fastholde og styrke det høje kvalitetsniveau i vores datacentre.

Har du solid erfaring med fysisk datacenterinfrastruktur og trives du med faglig sparring, standarder og kvalitet? Så er du måske vores nye kollega til et etableret team af datacenter specialister med ansvar for den fysiske infrastruktur i Statens It’s datacentre.

Om stillingen Som datacenter specialist indgår du i et eksisterende Datacenterteam, der arbejder på et højt fagligt niveau med planlægning, standardisering og kvalitetssikring af den fysiske datacenterinfrastruktur.

Den fysiske installation og kabling udføres dels af Datacenterteamet samt af interne og eksterne tekniske teams. Du bidrager med din erfaring til at definere løsninger, planlægge opgaver og sikre korrekt udførelse i henhold til fælles standarder.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • bidrage til fælles standarder for fysisk placering og kabling af IT-udstyr
  • deltage i design- og kapacitetsplanlægning af plads, strøm og køling
  • samarbejde på tværs af datacenter-, netværks- og driftsteams
  • faglig sparring og instruktion af interne og eksterne tekniske teams
  • sikre teknisk gennemgang og godkendelse af udført arbejde
  • sikre opdateret dokumentation, herunder rackskemaer og plantegninger

Om dig Vi forestiller os, at du har relevant teknisk baggrund (fx elektriker, data tekniker, netværkstekniker, maskinmester eller lignende) og har mindst 3-5 års erfaring fra datacentre eller større infrastrukturmiljøer.

Derudover forventer vi, at du:

  • er stærk i teknisk planlægning og kvalitetssikring
  • trives i en rolle med faglig sparring og vidensdeling
  • har erfaring med at arbejde i specialistteams og fælles standarder

Om os Du vil blive mødt med en uformel og fleksibel arbejdsform i en åben og dynamisk organisation, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling i rollen som datacenter specialist.

Vi tilbyder en specialistrolle i et etableret og fagligt stærkt team, hvor arbejdsmiljøet er professionelt og præget af fokus på kvalitet, samarbejde og stabil drift. Her får du rig mulighed for at arbejde med komplekse datacentermiljøer og sparre med erfarne datacenter specialister. Derudover tilbyder vi relevante kurser, der understøtter arbejdet med datacenterdrift.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Område for Infrastruktur Cort Ebbe Skov på tlf. 7231 1526 eller mail christopher10cort.ebbe.skovnmiller@statens-itwestwheeler-brownmiller.dk.

Vi søger fuldtidsstillinger på 37 timer. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i Ballerup.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning via knappen ”Søg stillingen” senest den 6. marts 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-konsulent jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 17 februar og udløber 6 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Cort Ebbe Skov +4572311526

Lignende jobs