Deltids Vicevært i Aarhus og Viborg - PRO&CO
Vicevært / Beboerservice / Ejendomsvedligehold / Ejendomsvedligehold / Beboerservice / Håndværksuddannelse
Har du en håndværksmæssig baggrund og ønsker et job med stor grad af frihed og selvstændighed? Motiveres du af praktisk alsidigt arbejde, uden at blive overbelastet og finder dig tilpas i en deltidsstilling, så kan du være den vi søger…
For kunde søger vi en vicevært til deltidsstilling på ca. 25 timer/ugen, som kan tage sig af vedligehold og beboerservice for ejendomme i både Aarhus og Viborg (i alt ca. 100 lejemål) Opgavemængden og timeantallet tilpasses den kommende vicevært, hvis der er behov for færre end 25 timer/ugen. Opgaverne for ejendommen i Viborg vurderes til at kunne klares på ca. 5 timer om ugen, hvilke kan udelades, hvis der ønskes færre timer og kun fokus på 75 lejemål i Aarhus V. Ligesom trappevask og græsslåning også kan trækkes ud af stillingen, hvis ønsket.
Opgaverne
Overordnet vil du få ansvaret for, at lejerne oplever, at der er styr på ejendommen både ude og inde, hvilket omfatter følgende opgaver:
- Ind- og udflytningssyn
- Fremvisning af lejligheder
- Småreparationer i lejligheder
- Renholdelse/pleje af fællesarealer – ind og ude
- Beboerservice
- Bestilling af håndværkere
- Tjekke fakturaer – sikre den rette prissætning på indkøbt materiale og ydelser
- Affaldssortering
- Håndtering af forsikringssager
- Trappevask og græsslåning (kan undlades)
- Diverse
Du har frie hænder til at løse opgaverne, men har også mulighed for at søge sparring hos en vicevært kollega.
Hvem er du?
- Håndværksuddannet – gerne tømrer eller vvs (evt. visiteret til fleksjob)
- Har gyldigt kørekort og egen bil
- Struktureret og kan selvstændigt tilrettelægge dit arbejde
- Taler dansk og engelsk
Du har det bedst, når der er orden i tingene, og alting spiller. Du er imødekommende og hjælpsom af natur, og fokuseret på at yde en god service overfor lejere og samarbejdspartnere. Qua din håndværksmæssige erfaring og problemløsende tilgang har du ingen udfordringer med at løse småopgaverne selv, og opmærksom på at pris og kvalitet hænger sammen, når du bestiller fagfolk på de større opgaver. Du trives godt i en selvstændig rolle og sørger for at få klaret lavere prioriterede opgaver, når der er tid f.eks. i efterår og vinterperioden.
Du tilbydes fast månedsløn tilpasset din erfaring og timetal. Derudover tilbydes fri telefon og Ipad.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling, allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Der er ingen ansøgningsfrist, og ansøgningerne behandles løbende.
Lignende jobs
Deltids Vicevært søges i Aarhus V
Se flere Vicevært jobs i Ikast-Brande eller hele Region Midtjylland