Deltidshjælper søges til kreativt køkken-projekt - Mellem Middelfart og Odense

Handicaphjælper / Ufaglært / Fysisk / handicaphjælper / kørekort / fleksibel

Jeg søger en deltids handicaphjælper der kan indgå i mit skønne team af hjælpere. Jobbet er beliggende i en stationsby mellem Middelfart og Odense.

Vagterne er 12 timers vagter og vil ligge fra kl. 9:00-21:00 og kl. 21:00-9:00. (vågne nattevagter)

Hvis du har flair for sociale medier og IT ville det være fantastisk, men dette er ikke et krav.

Lidt om mig selv: Jeg er en ung kvinde på 40 år og er elkørestolsbruger. Jeg har bl.a. svær sensorisk og motorisk polyneuropati i fødder, ben, arme og hænder. Også det autonomiske nervesystem er ramt. Derudover har jeg nedsat syn og er multioverfølsom overfor bl.a. mad, røg og parfume.

Jeg bruger meget tid i mit køkken da jeg er igang med at færdiggøre min kogebog for multiallergikere, så du skal være glad for bagning/madlavning

Jeg har:

  • Humor
  • Ordensans
  • Overblik
  • Jeg er nem at snakke med og er god til at planlægge, kommunikere og instruere folk.

Jeg er interesseret i:

  • Bagning/madlavning herunder færdiggørelse af min kogebog for multiallergikere
  • Hjemmet
  • Sang og instrumentspil
  • Det spirituelle og alternative.

Måske du besidder nogle af de samme interesser som mig?

Jeg har brug for hjælp til at varetage de daglige funktioner og opgaver som:

  • Ture i min handicapbil, derfor er kørekort et must.
  • Indkøb
  • Madlavning
  • Rengøring
  • Praktiske opgaver
  • Personlig pleje
  • Lettere træning herunder udstrækning
  • Ekstra øjne til administrative opgaver.

Du behøver ikke en speciel uddannelse, hvis bare kemien er der, og du mestrer eller kan læres op i arbejdsopgaverne. Jeg vægter smil, humor, tillid, ansvarsbevidsthed, fleksibilitet, og stabilitet højt. For mig er tryghed vigtig. Du skal sammen med teamet kunne dække sygemeldinger, helligdage og ferier ind da min BPA-ordning er selvdækkende.

Jeg kan tilbyde:

  • Gode arbejdsforhold
  • God pensionsordning
  • Mange fridage
  • Vekslende arbejdsopgaver
  • Rare kollegaer
  • Åbenhed
  • Et arbejde hvor du kan gøre en forskel.

Mine krav til dig som hjælper:

  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • At du ikke bruger parfume når du er på arbejde
  • At du har høj hygiejne standard

Jeg søger en, der kan træde til den 1 januar. Hvis ovenstående har fanget din interesse så send din ansøgning, til mig på mail: steven63brandijohnsonskrivtilmums@mayo.dkgmail.comlee.dk

Lignende jobs

Se flere Handicaphjælper jobs i Middelfart eller hele Region Syddanmark