Demenskoordinator søges til Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune / demens / sundhed / rådgivning / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Hørsholm Kommune går en spændende tid i møde på demensområdet, og vi søger en engageret og faglig stærk demenskoordinator, der kan være en central drivkraft i udviklingen af kommunens demensindsats. Hvis du brænder for at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende – og samtidig vil være en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel, samarbejde og nærværende ledelse, så er du måske vores nye demenskoordinator.

Om jobbet

Som demenskoordinator vil du skulle arbejde på tværs af hele Center for Sundhed og Omsorg, og du vil få et tæt samarbejde med kommunens øvrige medarbejdere i tværgående funktioner. Du vil blive ansat i Myndigheden, som består af visitatorer, udskrivningskoordinatorer, hjælpemiddelterapeuter, sagsbehandlere indenfor kropsbårne hjælpemidler og en administration. Det er en velfungerende afdeling, der sætter pris på et godt grin og vægter faglighed samt det gode kollegaskab højt.

Du vil få en nøglerolle i arbejdet med at sikre sammenhæng og kvalitet for borgere med demens og deres pårørende. Du bliver kommunens faglige omdrejningspunkt på demensområdet og skal arbejde tæt sammen med borgere, pårørende, tværgående funktioner, ressourcepersoner, helhedsplejen, plejehjemmene, civilsamfundet og øvrige samarbejdspartnere. Du får en varieret hverdag, hvor du både løser myndighedsopgaver og bidrager til strategisk udvikling på området.

Dine arbejdsopgaver

Som demenskoordinator får du en spændende hverdag, og du får mulighed for at præge området i en tid, hvor vi løfter indsatsen til et nyt niveau. Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:

  • Koordinere borgerforløb og sikre sammenhæng i indsatsen
  • Rådgive, undervise og vejlede borgere med demens og deres pårørende
  • Undervisning, rådgivning og supervision af medarbejdere
  • Være tovholder for kommunens ressourcepersoner på demensområdet
  • Bidrage til strategisk udvikling og kvalitetssikring af kommunens demenstilbud
  • Udvikling og implementering af kommunens nye demensstrategi
  • Deltagelse i projekter, netværk og udviklingsarbejde på demensområdet

Vi søger en kollega, der

  • Har en relevant sundhedsfaglig baggrund og gerne en demensfaglig efteruddannelse
  • Har kendskab til lovgivning og myndighedsopgaver
  • Har stærke kommunikative evner og lyst til at undervise og formidle viden
  • Møder mennesker med empati og faglighed
  • Er en teamplayer, der kan skabe gode relationer på tværs af faggrupper
  • Trives med mange forskellige opgaver og en afvekslende hverdag
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og kan bevare overblikket i komplekse forløb

Hos os får du

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor selvstændighed
  • Et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor du bliver en vigtig sparringspartner
  • En arbejdsplads, der vægter trivsel, arbejdsglæde og humor højt
  • Nærværende ledelse, der lytter og skaber rum for dialog
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Fleksible arbejdsforhold og indflydelse på din egen arbejdsdag
  • En organisation i udvikling, hvor dine ideer bliver hørt

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fleksibel (flextid).

Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts 2026.

Dit arbejdssted er Hørsholm Rådhus, men din hverdag bærer præg af, at mange arbejdsopgaver løftes ude på vores enheder.

Søg jobbet

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation til os senest den 18. januar 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. januar 2026.

Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder, Annika Seedorff på tlf. 25 12 46 21, hvis du vil høre mere om stillingen.

Du kan læse mere om at arbejde i Hørsholm Kommune på https://www.horsholm.dk/om-kommunen/hoersholm-kommune-som-arbejdsplads

Jobbet er i Region Hovedstaden i Hørsholm kommune

Oprettet 19 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Annika Seedorff julierhodesansemichelle18whitney06@horsholmgarcia-holmesdavis.dk +4525124621

Lignende jobs