Digital Kommunikatør til Web, Intranet & Sociale Medier i Lejre Kommune

Webredaktør / Lejre Kommune / cms / sociale medier / webtilgængelighed / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Er du en erfaren webredaktør med stærke kommunikative evner? Er du struktureret og serviceminded? Færdes du hjemmevant og kreativt på sociale medieplatforme, og kan du samtidig holde snor i et webprojekt fra start til slut?

Så skal du søge jobbet som Lejre Kommunes nye digitale kommunikatør.

Om jobbet

Lejre Kommune udkommer i høj grad på digitale platforme: hjemmeside, intranet og sociale medier. Desuden har vi en digital platform til borgerinddragelse (Go Vocal), som får stadig større betydning.

Som digital kommunikatør vil du især:

  • Bestyre Lejre.dk med blik for både navigationen, teknikken og den sproglige formidling.
  • Være den samlende redaktør for kommunens intranet
  • Drive og motivere netværket af web- og intranetredaktører – og herunder tilbyde oplæring og teknisk hjælp.
  • Sikre, at vi på hjemmesiden og intranettet lever op til krav om webtilgængelighed og GDPR
  • Hjælpe kolleger i fagcentrene med at oprette projekter på Go Vocal
  • Holde styr på vores billeddatabase (Skyfish)
  • Hjælpe med udarbejdelsen af skabeloner, som vi benytter i vores formidling (bl.a. i PowerPoint & Word)

Desuden vil du, når der er tid til det:

  • Udarbejde opslag til vores SoMe-kanaler og stå for moderationen
  • Skrive nyheder til hjemmesiden, intranettet og eksterne medier

Du bliver en del af et lille kommunikationsteam med en bred portefølje, så det er vigtigt, at du er lige så glad for de små, praktiske og hurtige opgaver som for det mere langsigtede og strategiske.

Du får faglig reference til Lejre Kommunes kommunikation- og presseansvarlige. Vi dækker ind for hinanden, så i perioder vil det være dig, der modtager henvendelser fra journalister og hjælper med at finde svar på deres spørgsmål.

Om dig

Du har formentlig en kommunikationsuddannelse og minimum tre til fem års relevant erfaring, især med digitale platforme.

Vi forventer, at du:

  • Kender et eller flere CMS’er godt og har haft ansvar for både den tekniske og den indholdsmæssige del af en hjemmeside.
  • Har en stærk interesse og god forståelse for, hvad der fungerer på sociale medier. I Lejre Kommune betyder det især Facebook og LinkedIn
  • Har et godt overblik og er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne
  • Har erfaring med projektledelse, f.eks. i forbindelse med opbygningen af en hjemmeside eller et intranet
  • Er en sikker skribent. Du formulerer dig enkelt, klart og korrekt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Sætter pris på et afvekslende job, hvor du aldrig helt ved, hvad dagen bringer
  • Er en god og hjælpsom kollega, som både kan arbejde selvstændigt og i flok.

Hvis du dertil er en habil mobilfotograf, vil det være en fordel; billeder, grafik og video spiller en væsentlig rolle i Lejre Kommunes kommunikation. Det vil også være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i en kommune eller en anden politisk ledet organisation.

Om os

Som digital kommunikatør er du placeret centralt i Lejre Kommunes organisation. Kommunikationsteamet er en del af Borgmester- og Direktionssekretariatet, som er et mindre center med 14 medarbejdere og en sekretariatschef. Udover kommunikationsteamet er der også et jurateam, et sekretariatsteam og et HR-team.

Vi lægger vægt på humør, holdånd og godt samarbejde. Samtidig dyrker vi muligheden for fleksibilitet, og der vil være gode muligheder for hjemmearbejde. Du kommer til at arbejde på rådhuset i Allerslev, der ligger fem minutter fra Lejre Station med direkte tog til og fra København H hver halve time.

Du skal være forberedt på, at nogle opgaver kan ligge uden for normal arbejdstid – f.eks. når der er borgermøder eller andre arrangementer, som skal dækkes.

Løn og ansættelse

Du får 37-timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest.

Vi indkalder til samtale, efter ansøgningsfristen er udløbet, og vi forventer at holde samtaler i anden halvdel af januar.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og presseansvarlig Claes Amundsen på telefon 4089 2525 eller claam@lejre.dk.

Jobbet er i Region Sjælland i Lejre kommune, se flere Webredaktør jobs i Lejre eller Region Sjælland

Oprettet 17 december og udløber 15 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Claes Amundsen chad83claamalishadavis@moore-rivaswelch-smithlejreboone-green.dk +4540892525

Lignende jobs