Digitaliseringskonsulent til Center for Arbejdsmarked
Øget digitalisering og anvendelse af AI får stor betydning for den fremtidige indsats i Center for Arbejdsmarked. AI udvikler sig hurtigt, og ny lovgivning åbner for nye muligheder. Samtidig betyder beskæftigelsesreformen færre ressourcer, så digitale løsninger bliver afgørende for, at vi fortsat kan levere høj kvalitet i opgaveløsningen.
Vi søger derfor en digitaliseringskonsulent med kompetencer inden for projektledelse og forandringsledelse til en nyoprettet stilling. Du får en central rolle i at implementere digitale og AI-understøttede løsninger, som skaber værdi og effektivitet i vores organi-sation og for borgere og virksomheder. I tæt samarbejde med ledere, medarbejdere og digitale leverandører får du også en nøglerolle i at identificere behov, udvikle løsninger og sikre, at de bliver taget godt i brug.
Du får en naturlig snitflade til IT & Digitalisering i Guldborgsund Kommune og indgår i et fagligt fællesskab, hvor sparring, erfaringsudveksling og koordinering på tværs er en del af hverdagen. Sammen sikrer I klare roller, gode overleveringer og en fælles retning for digitalisering og AI i kommunen.
Dine arbejdsopgaver:
- Projektledelse: Implementere digitaliserings- og AI-projekter og følge op på brugen af dem
- Kompetenceudvikling og forandringsledelse: Understøtte ledere og medarbejdere i at anvende nye digitale værktøjer og teknologier
- Procesoptimering og effektivisering: Kortlægge arbejdsgange og finde potentialer for forbedringer
- Cybersikkerhed og compliance: Samarbejde med kolleger om at vurdere og sikre, at løsninger lever op til krav om sikkerhed og compliance.
Vi forventer, at du:
- Har projektledererfaring – gerne inden for digitalisering – så du kan planlægge, styre og implementere digitale projekter
- Er nysgerrig på nye teknologier, herunder AI, og kan vurdere deres relevans i en kommunal kontekst
- Trives i en rolle med mange samarbejdsflader og kan skabe gode relationer
- Kan formidle klart og skabe engagement omkring forandringer
- Kan arbejde selvstændigt og være med til at forme din stilling
- Har relevant uddannelsesbaggrund og erfaring.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den kommunale verden, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et område, hvor digitalisering har tydelig ledelsesmæssig opbakning og indgår som et centralt strategisk fokus.
Herudover tilbyder vi
- En central rolle i en organisation med stor udviklingsambition
- Mulighed for at præge retningen for digitalisering og AI i Center for Arbejdsmarked
- Et selvstændigt job med stor fleksibilitet og tillid, herunder gode muligheder for hjemmearbejdsdage
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Et godt kollegaskab, socialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Du bliver ansat i Arbejdsmarkedssekretariatet, der er en stabsfunktion i Center for Arbejdsmarked med 16 ansatte. I Center for Arbejdsmarked er der ca. 250 ansatte.
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Forventet tiltrædelse pr. 1. april 2026.
Mere information: Leder af Arbejdsmarkedssekretariatet Henrik Thøgersen, tlf. 2518 0328.
Ansøgningsfrist: 11. februar
Samtaler: Første samtalerunde den 20. februar og anden samtalerunde den 24. februar.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Jobbet er placeret i Guldborgsund kommune, Region Sjælland. Se flere digitaliseringskonsulent jobs i Guldborgsund eller Region Sjælland.
Oprettet 26 januar og udløber 11 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Henrik Thøgersen +4525180328
Lignende jobs
Underviser til digital kompetenceudvikling – 3-års stilling