DIS-medarbejder til Klientsagsbehandling i Risskov

Danmarks Fængsler logoDatabeskyttelsesrådgiver · Aarhus ·
Danmarks Fængsler / databeskyttelse / informationssikkerhed / compliance / Fuldtid / Fuldtid

Danmarks Fængsler søger en medarbejder til den praktiske opgave med at drive databeskyttelses- og informationssikkerhedsarbejdet (DIS) i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Dine primære ansvarsområder
Som DIS-medarbejder er du – sammen med en kollega – ansvarlig for at drive DIS-arbejdet i hele Fængselskreds Vest ved at formidle og udmønte DIS-politikker, samt sikre compliance, skabe awareness, iværksætte initiativer og rådgive medarbejdere og ledere på tværs af organisationen.

Dit arbejdsområde dækker både kredskontoret og matriklerne (fængsler, arresthuse, tilsyns-afdelinger mm.) i Fængselskreds Vest, så det er helt afgørende, at du har lyst til at være tæt på kerneforretningen og skabe relationer og dialog med vores dygtige medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver vil derudover typisk bestå af følgende:

  • Sikre at behandling af personoplysninger og informationssikkerhed er compliant med DIS-politikker, retningslinjer og gældende persondatalovgivning
  • Informere om korrekt behandling af data
  • Planlægge og gennemføre awareness-aktiviteter
  • Håndtere informationssikkerhedshændelser og brud på persondatasikkerheden i kredsen, og i visse tilfælde anmelde disse til Datatilsynet
  • Udarbejde statusnotater til ledelse/DIS-leder
  • Facilitere vidensdeling samt rådgive og vejlede DIS-koordinatorerne på matriklerne om håndtering af databeskyttelse og informationssikkerhed
  • Deltage i faste månedlige sparringsmøder med Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselskreds Øst.

Du vil blive en del af enheden for klientsagsbehandling, som primært består af jurister, hvis opgaver indebærer juridisk sagsbehandling vedrørende de indsatte, samt generel juridisk understøttelse af kredsen. Du vil desuden have et tæt samarbejde med kredskontorets ledelsessekretariat.

Du vil referere til kredsens DIS-leder og kontorchefen for klientsagsbehandling, og vil desuden indgå i et tæt samarbejde med DIS-kollegaer i Fængselskreds Øst, samt med DIS-enheden i Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Om dig
Du har interesse for området. Erfaring inden for GDPR, formidling og informationssikkerhed er et plus, men ikke et krav. Erfaring fra en politisk styret organisation vil desuden også være en fordel, men nyuddannede vil dog også kunne komme i betragtning.

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor gode relationelle kompetencer vægtes højt, ligesom der lægges vægt på at du:

  • Har kørekort, idet der er en del mødeaktivitet på matrikler i hele kredsen
  • Trives i en udadvendt, tværgående rolle
  • Er løsningsorienteret og god til at omsætte idéer til handling
  • Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer og formidlingsevner
  • Har flair for IT og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer
  • Har viden om databeskyttelse og informationssikkerhed, herunder kendskab til ISO27001, databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesloven, eller interesse for fagområdet og mod på at sætte dig ind i det.

Af personlige egenskaber lægges der desuden vægt på, at du har gennemslagskraft til at drive implementering og formidle ledelsens budskaber inden for databeskyttelse og informationssikkerhed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.

Dit arbejdssted bliver Kredskontoret Vest i Fængselskreds Vest, Mosevej 5B, 8240 Risskov.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse 1. maj 2026.

Vi har fokus på, at der skal være en fornuftig balance mellem dit arbejds- og privatliv, og du får derfor mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, herunder mulighed for hjemmearbejde. Eftersom Kredskontoret Vest servicerer alle matrikler i Fængselskreds Vest, skal du dog i et vist omfang påregne mødeaktivitet over hele Jylland og Fyn. Til disse møder stilles en tjenestebil til rådighed.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Om os
Fængselskreds Vest er én af to geografiske fængselskredse på landsplan og har cirka 2200 ansatte. Vi dækker et kredskontor, fængsler, arresthuse, tilsynsafdelinger, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter.

Kredskontoret varetager opgaver i tæt kontakt med matriklerne indenfor bl.a. HR, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, kriminalitetsforebyggelse og sikkerhed.

Vi har en uformel omgangstone og vægter social trivsel, fællesskab og arbejdsglæde højt. Du vil blive en del af en hverdag, hvor tempoet ofte er højt, og opgaverne omskiftelige og udfordrende.

Ansøgning
Du kan søge stillingen via linket ’Søg stillingen’. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 5. marts 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen fremvise billedidentifikation (f.eks. pas eller kørekort).

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Samtalerne afholdes på Kredskontoret Vest, Mosevej 5B i Risskov den 12. marts 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte DIS-leder Sofie Strandgaard på tlf.: 72 55 46 06.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere databeskyttelsesrådgiver jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 11 februar og udløber 5 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Sofie Strandgaard christine10SofieStrandgaard.Fogedjacob93ibrennan@garciagomez-morriskrfolopez.dk +4572554606

Lignende jobs