Driftsmedarbejder til Frederikshavn og Sæby Renseanlæg
Vil du være med til at passe på vores vandmiljø, er du interesseret i renseprocesser og processtyring og har du teknisk snilde, så er det dig, vi søger.
Du skal arbejde med drift og vedligeholdelse af renseanlæg i Frederikshavn og Sæby, fem mindre renseanlæg samt drift og vedligehold af ca. 120 pumpestationer. Det er et krav, at du efter ca. et halvt års ansættelse indgår i en vagtordning hver 5. uge. Derfor skal du også bo i området - ca. 20-25 minutters kørsel fra Frederikshavn Renseanlæg.
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelse – for eksempel en erhvervsuddannelse som håndværker, procesoperatør eller lignende.
- Har kørekort B+C og truck eller villig til at erhverve kørekort C og truckkort
- Er selvstændig og ansvarsbevidst
- Kan udvise initiativ og en naturlig interesse for at lære nye ting
- Er indstillet på, at arbejdsopgaver kan komme hurtigt. Da det er spildevand, vi arbejder med, kan udstyr tilstoppe og skal renses
- Har positivt sind, er udadvendt og kan bidrage til konstruktivt samarbejde
- Har kendskab til it på brugerniveau samt interesse for it
- Vil deltage i relevante kurser og uddannelse
- Er indstillet på at få de nødvendige vaccinationer i henhold til arbejdsmiljølovgivningen
- Har respekt for din og dine kollegaers sikkerhed
Vi tilbyder dig
- Et job i en branche, som hele tiden er i udvikling med fokus på klima, miljø og FN’s verdensmål
- En spændende og udfordrende hverdag, hvor der stilles krav og tildeles ansvar
- En dagligdag med masser af humor krydret med faglige snakke
- En spændende stilling med løn efter gældende regler, overenskomst, samt kvalifikationer
- Et job på 37 timer om ugen
Mere om jobbet
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Keld O. Jensen, tlf. nr. 5163 3072 eller Forsyningschef René Hansen tlf. nr. 5163 3050.
Din ansøgning
Send din ansøgning via knappen nederst på siden og vedhæft anbefalinger, referencer og andre relevante oplysninger senest d. 15. februar 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 19. februar 2026.
Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere driftsassistent jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.
Oprettet 28 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Keld Overgaard Jensen +4551633072
Lignende jobs
Laborant til Skagen Renseanlæg