Drømmer du om en karriere med mening? Bliv kontorelev på Vordingborg Kaserne
Drømmer du om en karriere med mening? Bliv Kontorelev på Vordingborg Kaserne
Drømmer du om en spændende og alsidig kontoruddannelse? Er det noget for dig at bidrage til en arbejdsplads med sin helt egen karakter?
Hjemmeværnskommandoen, i samarbejde med Flyverhjemmeværnet, søger en kontorelev med speciale i offentlig administration til start den 1. september 2026.
Om os
Din nye elevplads vil være et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen og Flyverhjemmeværnet, hvor din elevtid vil blive fordelt mellem disse.
Begge steder, altså Hjemmeværnskommandoen og Flyverhjemmeværnet, holder til på Vordingborg Kaserne. Flyverhjemmeværnet har dog også nogle afdelinger i Karup og Aalborg. Du får mulighed for at skabe et vidtrækkende netværksfællesskab begge steder.
Vi går naturligvis all-in på faglig og personlig udvikling. Her er det helt ok at bede om hjælp og sparre med kolleger eller chefer.
Om stillingen
Du kommer til at lære en masse om HR-administration og mestre dokumenthåndtering, få en bred viden om rekruttering, udforske mysterierne bag økonomistyring, støtte vores platforme og sociale medier, tage imod sagsbehandlingsopgaver og være receptionens superhelt.
Du får også mulighed for at varetage en række andre interessante arbejdsopgaver, alt efter dine præferencer. Derudover vil det være muligt at besøge Flyverhjemmeværnets afdeling i Karup.
Uddannelsen varer 2 år. Du vil veksle mellem praktik og skoleophold.
Om dig
Vi ser et godt match mellem dig og os, hvis du:
- Møder ind med ansvarsfølelse og motivation, da disser er vigtige værdier i Forsvaret.
- Kan tage ansvar for de opgaver, du bliver stillet over for.
Du har bestået eller forventer at bestå en gymnasial uddannelse som:
- EUX, STX HHX, HF eller HTX suppleret med 5 ugers EUS-forløb til kontoruddannelse med specialer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 16.446,72 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 23.193,36 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte Jette Bøgvad på 2153 1355 (Hjemmeværnskommandoen) eller Lene Nielsen på 9133 5015 (Flyverhjemmeværnet).
Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Liv Malene Rasmussen fra Personelkommandoen på telefon 3266 5557.
Vi har ansøgningsfrist den 9. marts 2026. Samtaler afholdes efter fristens udløb.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. september 2026.
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Flyverhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer.
Flyvehjemmeværnet består af 30 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.
Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 30 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder.
Hjemmeværnskommandoen står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
Jobbet er placeret i Vordingborg kommune, Region Sjælland. Se flere kontorelev jobs i Vordingborg eller Region Sjælland.
Oprettet 12 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jette Bøgvad +4521531355
Lignende jobs
Sikkerhedsrådgiver til Logistikafdelingen i Hjemmeværnskommandoen