Boligadministrator til Danske Diakonhjem i Vejle

S/I Danske Diakonhjem Driftsoverenskomster logoEjendomsadministrator · Randers ·
S/I Danske Diakonhjem Driftsoverenskomster / boligadministration / Excel / UNIK Bolig / Fuldtid / Fuldtid

Boligadministrator til Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem vokser, derfor søger vi en dygtig boligadministrator til vores boligafdeling på hovedkontoret i Vejle.

Brænder du for administration, økonomi og god service - og vil du samtidig være en del af en organisation, hvor dit arbejde gør en reel forskel for beboere, pårørende og plejehjemsledere?  Så læs videre her.

En hverdag med mening og faglighed

Som boligadministrator bliver du en del af et stærkt team på seks medarbejdere og en afdelingsleder. Sammen sikrer vi en smidig og professionel boligadministration for vores plejehjem - både friplejehjem og selvejende plejeboliger.  Hos os møder du en arbejdsplads med høj faglighed, uformel tone og et stærkt kollegialt fællesskab.

Dine opgaver

Du får ansvaret for boligadministrationen på en række plejehjem og bliver en vigtig sparringspartner for hjemmenes ledere, pedeller og sekretærer. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Administration af ind- og fraflytninger
  • Huslejeopkrævninger
  • Forbrugsregnskaber
  • Varslinger
  • Udarbejdelse og gennemgang af årsregnskaber og budgetter
  • Rådgivning og vejledning til hjemmene og pårørende
  • Supplerende bogføring

Du arbejder primært i UNIK Bolig samt Business Central, Outlook, SharePoint, Teams og Office-pakken.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der:

  • har erfaring med regnskaber og budgetlægning indenfor boligadministration
  • har en administrativ uddannelse og et solidt kendskab til Microsoft Office og superbruger i Excel
  • er en dreven bruger af et boligprogram - og helst UNIK Bolig
  • har arbejdet i Business Central
  • arbejder struktureret, selvstændigt, tager ansvar og er initiativrig
  • er løsningsorienteret og trives med både drift og dialog
  • kommunikerer klart og professionelt - både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde tværfagligt med den øvrige administration
  • er proaktiv i sin tilgang til opgaverne

Det er vigtigt, du er god til at formidle, for du skal bl.a. kunne præsentere regnskaber og budgetter for plejehjemmenes bestyrelser.

Vi tilbyder

Hos Danske Diakonhjem bliver du en del af en organisation, hvor ordentlighed, respekt og menneskelighed er grundlæggende værdier. Du får:

  • et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø
  • frihed med ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
  • mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid
  • sundhedsforsikring, kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • gode løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • en aktiv personaleforening og et stærkt kollegialt fællesskab

Det praktiske

  • Stillingen er på 37 timer om ugen med betalte pauser
  • Arbejdstid: mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-13
  • Tiltrædelse: 1. april 2026
  • Arbejdssted: Hovedkontoret i Vejle, Skomagervej 11
  • Ansøgningsfrist: 15. februar 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeppe Sehested på tlf. 23 21 55 34.

Rekrutteringsprocessen

Vi holder to samtalerunder, og Inden en eventuel anden samtale beder vi dig udfylde en færdighedstest og en personprofiltest. Resultaterne bruger vi som dialogværktøj til anden samtale.

  • Første samtalerunde: 18. februar 2026
  • Anden samtalerunde: 25. februar 2026

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 45 hjem og ca. 3.000 medarbejdere.  Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning - i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere på www.diakonhjem.dk

Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere ejendomsadministrator jobs i Randers eller Region Midtjylland.

Oprettet 29 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jeppe Flarup Sehested jfscmoorelevinekarengcampbell@diakonhansenscottho.dk +4523215534

Lignende jobs