Ejendomsservicetekniker/vicevært til Teknisk Service
Har du lyst til at servicere og vedligeholde bygninger samt medvirke til at skabe et godt miljø
for vores borgere, brugere og lejere? Så er det måske dig, vi har brug for.
Teknisk Service i Ejendom søger ejendomsservicetekniker/vicevært til service og vedligeholdelse af bygninger. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat senest pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service under Ejendomservice – den enhed i Odense Kommune, der håndterer alle opgaver vedrørende kommunens ejendomme, fra forvaltning til udvikling og drift.
Hos Ejendomservice tror vi på styrken i tværfagligt samarbejde, og derfor arbejder vi i teams, der kombinerer forskellige kompetencer med fokus på at levere den bedst mulige service til vores brugere.
Du tilknyttes Serviceafdelingen, som siden opstarten i juli 2017, har haft base på Sanderumvej 113A i Odense. Teamet varetager opgaver relateret til kommunens udlejningsboliger.
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder og drift af kommunens ejendomme til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandlere arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense. Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling.
Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Om jobbet
Du vil primært skulle udføre serviceopgaver på udlejningsejendomme.
Arbejdsopgaverne er blandt andet:
- Vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder blandt andet græsslåning, hækklipning, renholdelse af bede og befæstede arealer
- Serviceopgaver og beboerhenvendelser vedrørende blandt andet udskiftning af lyskilder, rensning af afløbsinstallationer og tagrender samt diverse småreparationer
- Udskiftning af renovationscontainere
- Aflæsning og indberetning af energimålere
- Betjening af ventilationsanlæg, el og varmeinstallationer samt CTS- anlæg
- Betjening og service af brandanlæg og adgangskontrol – ABA, AIA, ADK
- Syn af boliger
- Vintertjeneste i perioden oktober – marts
- Anvisning og koordinering af håndværkere
- Service og vedligeholdelse af biler, maskiner og redskaber
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en uddannelse som ejendomsservicetekniker eller tilsvarende
- Har erfaring med service og vedligeholdelse samt kontakt med borgere og leverandører
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og serviceminded
- Har lyst til at arbejde i en teambaseret organisation
- Har en positiv tilgang og gåpåmod
- Har kørekort
- Kan benytte PC på brugerniveau og har et godt IT kendskab
Vi tilbyder
- En alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver
- Stor brugerkontakt og samarbejde
- Selvstændigt ansvar
- Teamarbejde med engagerede kollegaer
- En arbejdsplads med et godt socialt miljø
- Relevant kursus og efteruddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte chauffører m.fl. 40.01 mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lauge Langkjær Gormsen på 40 20 59 39.
Det praktiske
Ansøgningsfrist søndag den 22. marts 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. marts 2026.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere ejendomsservicetekniker jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 9 marts og udløber 22 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lauge Langkjær Gormsen +4540205939
Lignende jobs
Teknisk servicemedarbejder til Odense Idrætspark
Rengøringsassistenter til By- og Kulturforvaltningen
Teknisk Service søger situationsansatteudløber snart
Vi søger verdens bedste ejendomsserviceteknikere til Ejendomsservice