Ejendomsserviceteknikerelev til Sdr. Omme Fængsler – start 1. april 2026
Du har nu mulighed for at blive en del af en unik arbejdsplads med pionerånd og spændende opgaver. Vi kan tilbyde gode rammer for personlig og faglig udvikling inden for ejendomsservicefunktionen.
Om jobbet
Vi søger en engageret og mødestabil elev til ejendomsserviceopgaver på en arbejdsplads med meget varierende bygningsmasse og store arealer, der byder på opgaver både inde og ude.
Din arbejdsplads bliver Sdr. Ommes Fængsler, der både udgør et stort åbent fængsel, et helt nyt lukket fængsel samt Lyng Udslusningsfængsel, der til sammen gør Sdr. Ommes Fængsler til Danmarks største fængsel for afsonere.
Der er tale om en elevstilling på 37 timer om ugen, hvor du vil blive tilknyttet den tekniske afdeling, som er ansvarlig for vedligehold og reparationer på både bygninger og tekniske installationer. Opstart vil være 1. april 2026 eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsbegrænset til elevtidens ophør.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en anderledes arbejdsplads med erfaring i at uddanne personale inden for mange forskellige faggrupper. For den rigtige person, er der mulighed for frihed under ansvar i en kompleks og interessant dagligdag. Vi lægger vægt på, at du også vil medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er på trivsel, tryghed og samarbejde.
Dine primære ansvarsområder
- Park- og haveanlæg
- Reparation, vedligehold samt betjening af maskiner
- Service af kameraer, scannere m.m.
- Renhold af arealer
- Ad hoc-opgaver inden for hhv. IT, VVS, EL mm.
Om dig
- Du er selvstændig, moden, ansvarsbevidst og serviceorienteret
- Du er samarbejdsvillig og kan arbejde både i teams og selvstændigt
- Du er indstillet på faglige og menneskelige udfordringer
- Du er positiv og udadvendt
- Du ønsker at lære og udvikle dig såvel fagligt som personligt gennem uddannelsesforløbet.
Kvalifikationer
Både ansøgere, der har bestået grundforløb 2 som ejendomsservicetekniker og elever, der endnu ikke har påbegyndt uddannelsen, er velkommen til at at søge. Du kan se mere om uddannelsen som ejendomsservicetekniker på Ejendomsservicetekniker | UddannelsesGuiden (ug.dk)
Løn- og ansættelsesvilkår
Dette er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt Cirkulære om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
Hvis du er fyldt 25 år, er der mulighed for, at du kan blive ansat som voksenelev til en forhøjet elevløn.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet vil være beliggende på Sdr. Omme Fængslers adresser: Holdgaardsvej 142, 7260 Sdr. Omme og Timlundvej 44A, 7270 Stakroge
Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 6. februar 2026.
Har du spørgsmål til arbejdspladsen og de faglige opgaver, kan du kontakte Drifts- & vedligeholdsansvarlig Mathias Brogaard på telefon 72 55 35 06, og ved spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ledelseskonsulent Mikkel Teglgaard på 72 55 35 40.
Se i øvrigt www.danmarksfængsler.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV i form af uddannelses- samt ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Jobbet er placeret i Billund kommune, Region Syddanmark. Se flere ejendomsserviceteknikerelev jobs i Billund eller Region Syddanmark.
Oprettet 20 januar og udløber 6 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mathias Brogaard MathiasSkanning.Brogaardrose11arellanomark@goodkrfowilson-joneswallace-scott.dk +4572553506
Lignende jobs
Sikringstekniker til Sdr. Ommes Fængsler – ny lukket afdeling
Enhedschef søges til samlet misbrugsbehandling i Sdr. Ommes Fængsler
Socialrådgivere til Sdr. Ommes Fængsler pr. 1. april 2026