Elektriker til bygningsafdelingen i Musikhuset Aarhus
Om jobbet:
Musikhuset Aarhus søger ny elektriker til bygningsafdelingen til forventet ansættelse d. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Som elektriker i Musikhuset bliver du en del af bygningsafdelingen, der har ansvar for drift og vedligehold af husets bygninger og tekniske anlæg.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Drift, fejlsøgning og vedligehold af elinstallationer i et stort og komplekst hus
- Arbejde med tekniske anlæg, herunder CTS, alarmer og IT-relaterede installationer
- Energioptimering og løbende forbedringer af eksisterende løsninger
- Samarbejde med kolleger fra andre faggrupper – og med husets øvrige afdelinger og lejere
Arbejdet er varieret, og mange opgaver skal løses, mens huset er i fuld drift – det kræver overblik, faglighed og evnen til at finde løsninger i praksis.
Din profil:
Faglige kompetencer:
- er uddannet elektriker og har kørekort
- har solid erfaring og trives med selvstændigt ansvar
- har interesse for - eller erfaring med - energioptimering og CTS-anlæg
- har kendskab til tekniske alarmanlæg og IT-netværk
- arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når tempoet er højt
Personlige kompetencer:
Du skal kunne arbejde selvstændigt og i et team af forskellige faggrupper i afdelingen. Ligeledes vil du skulle arbejde sammen med de øvrige afdelinger i Musikhuset og husets lejere. Du er omhyggelig, fleksibel og kvalitetsbevidst og er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer.
Derfor skal du vælge os:
- Et alsidigt og fagligt udfordrende job i et af Danmarks mest markante kulturhuse
- Dygtige og hjælpsomme kolleger i en bygningsafdeling med høj faglighed
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ordentlighed og godt humør
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Trygge og ordnede ansættelsesforhold i Aarhus Kommune
Ingen dage er ens og dit arbejde er med til at sikre, at oplevelserne kan gennemføres for tusindvis af gæster.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jesper Kjær på telefon +4529204412.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 18. februar. Evt. 2. samtale finder sted den 23. februar.
Om os
Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og bliver hvert år besøgt af op mod 1 million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ti scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.
Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer.
Musikhuset har et tæt samarbejde med husets øvrige beboere - Det Jyske Musikkonservatorium, Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Teaterhuset Filuren og restauranterne JOHAN R og Maestro.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Du bliver ansat i Aarhus Kommune med ordnede forhold, stabilitet og en arbejdsplads, hvor sikkerhed, arbejdsmiljø og planlægning tages seriøst - samtidig med at hverdagen i Musikhuset er alt andet end rutine.
Musikhuset Aarhus er en del af Kultur og Borgerservice, der er en forvaltning under Aarhus Kommune.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere elektriker jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 28 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jesper Kjær +4529204412
Lignende jobs
Elektriker til renovering og nybyg – Aarhusudløber snart
Elektriker søges – karriere uden at gå i sort ⚡