Elektriker til opbygning af eltavler og elbiler
Elektriker – el-konvertering af køretøjer og maskiner
RENTEQ Automotive udvikler løsninger til konvertering af eksisterende køretøjer og maskiner fra benzin og diesel til el. Vi arbejder for at accelerere den grønne omstilling ved at genbruge størstedelen af køretøjet og levere driftssikre og skalerbare løsninger med høj teknisk kvalitet.
Vi søger en elektriker, der kan indgå i både produktion og udvikling af vores mobile power bank og som trives i et startupmiljø.
Rollen
Som elektriker hos RENTEQ arbejder du med opbygning, integration og test af elektriske systemer i forbindelse med vores mobile power bank. Du vil både indgå i den daglige produktion og deltage i udviklingsopgaver, hvor løsninger løbende modnes.
Du refererer direkte til Produktionschefen og arbejder tæt sammen med kolleger fra produktion og udvikling og bidrager med din faglighed dér, hvor dokumentation og standarder stadig er under udvikling.
Dine primære opgaver
- Installation og opbygning af elektriske systemer i en mobil strømforsyning
- Arbejde med højspænding og lavspænding i praksis, både AC og DC
- Fejlfinding, test og løbende forbedringer
- Bidrage til modning af løsninger, arbejdsgange og dokumentation
- Samarbejde med mekanikere, smede og ingeniører
Hvem vi forestiller os, du er
- Uddannet elektriker med solid praktisk erfaring
- Tryg ved at arbejde med tekniske løsninger, der ikke altid er fuldt dokumenterede
- Nysgerrig, løsningsorienteret og fagligt stolt
- Komfortabel med, at læring og forbedring sker undervejs
Vi tilbyder
- En hverdag med variation mellem produktion og udvikling
- Stor frihed og ansvar i opgaveløsningen
- Et engageret team med høj tillid og faglighed
- Mulighed for at være med til at præge, hvordan vi arbejder fremadrettet
Vil du høre mere om stillingen så kontakt Lasse Gersel Rasmussen på 20909896 eller send din ansøgning til lasse@ren-teq.com.
Jobbet er placeret i Dragør kommune, Region Hovedstaden. Se flere elektriker jobs i Dragør eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 januar og udløber 29 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lasse Gersel Rasmussen glennjasoneddie48lasse@ren-teqglasswallace.com +4520909896
Lignende jobs
Automekaniker til el-konvertering
Smed med erfaring i skære- og bukkemaskiner - RENTEQ
Elektriker til Power-projekter og Hovedstationer i Grøn Omstilling