Elsker du at læse det med småt? Det gør vi!
Lige nu har du mulighed for at blive en del af teamet af køberrådgivere i home Servicecenter Syddanmark.
Home Servicecenter Syddanmark A/S servicerer over 40 home-forretninger i hele landet og arbejder med hele værdikæden i ejendomshandler – fra købsaftaler til skøder, refusionsopgørelser og tinglysning. Det betyder, at du som køberrådgiver ikke sidder isoleret med rådgivning – du arbejder midt i maskinrummet, hvor sagerne bliver til virkelighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted i Middelfart. I opstartsperioden forventer vi, at du er fysisk til stede, hvorefter der vil være mulighed for hjemmearbejde.
Vi søger en profil, der tænder på det faglige. En, der ikke stopper ved overfladen, men som insisterer på at forstå konstruktionerne bag handlen – også når de bliver komplekse.
Hos os er standardhandler ikke det, der udvikler dig. Det er sager med servitutter, særlige konstruktioner, skæve finansieringsforhold, uafklarede rettigheder og juridiske gråzoner. Det er her, du bliver skarp – og det er her, vi forventer, du har lyst til at være.
Jobbet indebærer bl.a.:
Rådgivning af købere fra første dialog til endelig handel
Dybdegående gennemgang af købsaftaler og komplekse dokumenter
Pris- og vilkårsforhandling
Håndtering af sager, hvor standard ikke er tilstrækkeligt
Løbende faglig sparring med kolleger og forretninger
Du bliver en del af et mindre team af køberrådgivere på tre personer, hvor I arbejder tæt sammen om at løfte opgaverne. Samtidig er samarbejdet i praksis bredere – vi arbejder på tværs af hele servicecenteret afhængigt af opgavernes karakter og omfang.
Du får selvstændigt ansvar for egne sager, men aldrig alene: sparring og fælles løsning af opgaver er en naturlig del af hverdagen.
Du er uddannet ejendomsmægler, jurist eller har tilsvarende erfaring og har arbejdet indgående med ejendomshandler.
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét – men du skal have lysten og evnen til at blive rigtig skarp.
Det afgørende er din tilgang:
Du drives af at forstå detaljen og konsekvensen af den
Du trives i komplekse problemstillinger frem for rutineopgaver
Du arbejder struktureret og præcist – også når tempoet er højt
Du søger aktivt sparring og bidrager selv til andres udvikling
Du har en faglig stolthed, der ikke accepterer halve løsninger
Erfaring med juridisk rådgivning i tilknytning til bolighandler – eksempelvis testamenter, samejeoverenskomster, fremtidsfuldmagter eller lignende – er en klar fordel, da disse elementer indgår naturligt i vores rådgivning.
Hos os bliver du en del af et miljø, hvor:
Du får en grundig onboarding og tæt sparring i opstarten
Du arbejder sammen med erfarne kolleger med høj faglighed
Du har mulighed for at specialisere dig yderligere inden for udvalgte områder
Vi har tydelige arbejdsgange og støttefunktioner, der understøtter din hverdag
Faglig sparring er en integreret del af arbejdet
Vi tilbyder:
En lønpakke bestående af fast grundløn med provisionsaftale
Et fagligt miljø, hvor ambitionen er at være blandt de bedste
Frihed under ansvar og fleksible rammer
Mulighed for hjemmearbejdsdage efter opstart
Hvis du vil have et job, hvor du gentager det samme hver dag, er det ikke her.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor din faglighed bliver udfordret, skærpet og taget alvorligt – så er det her, du skal være.
Vi ser helst, du starter i overmorgen – men vi venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Stephanie Lee Larsen: 48 80 93 18 eller Servicecenterchef Christian Grevelund: 53 34 54 58.
Ansøgningen modtages via linket og behandles løbende.
Jobbet er placeret i Middelfart kommune, Region Syddanmark. Se flere ejendomsmægler jobs i Middelfart eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 10 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christian Grevelund chgrnewmankathleentrodriguez@underwoodhomegreenemueller.dk +4553345458
Lignende jobs
Sagsbehandler til home Servicecenter Syddanmark A/S
🌿 Vil du arbejde udendørs og gøre en forskel hver dag?
Sikringsrådgiver med teknisk overblik til Fredericia
Uddannede anlægsgartnere til grøn pleje og vedligehold (Syddanmark/Fyn)
Overlæge/speciallæge i psykiatri til Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling, M