Engageret Pædagog/SSA søges til Føllehavegård i Køge

Pædagog / Kommunikation / Uddannelse / omsorg / socialpædagogik / borgerstøtte / teamwork

Føllehavegård søger en engageret kollega med lyst til at arbejde med voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Hvis du kan se dig selv som en del af et stærkt arbejdsfællesskab, så er det måske dig vi søger.

Føllehavegård - et 105/85 tilbud

På Føllehavegård bor der 10 borgere, som blandt andet kommunikerer nonverbalt. Nogle borgere har gangfunktion, andre er kørestolsbrugere – men fælles er, at alle har brug for støtte til relations dannelse, personlig pleje, samt til deltagelse i aktiviteter i og udenfor huset.

Vi arbejder med faste kontaktpersoner til borgerne samt i omsorgsgrupper for at sikre kontinuitet og sammenhæng i hverdagen og ikke mindst vidensdeling i arbejdsfællesskabet. Vi er optaget af det gode arbejdsmiljø og arbejder derfor med rotationsprincipper, en detaljeret planlægning og evaluering af dagen, samt afholder løbende timeouts for at sikre os, at vi hele tiden reflekterer sammen i opgaveløsningen.

Arbejdstiden er fordelt mellem dag, aften, samt sovende rådighedstjeneste. weekendarbejde forekommer hver anden uge.

Vi søger dig, der tør bringe både dig selv og din faglighed i spil – og som ser værdien i de små fremskridt, det gode samarbejde og en hverdag fyldt med nærvær og stærke relationer.

  • Er uddannet pædagog eller SSA – og klar til at bruge din faglighed aktivt og tage ansvar for det pædagogiske arbejde, uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring.
  • Er stærk i relationer – og møder både borgere og kollegaer med varme, respekt og forståelse.
  • Er engageret og initiativrig – og bidrager med idéer, tager ansvar for aktiviteter og skaber fællesskab for både borgere og kollegaer.
  • Er struktureret og fleksibel – og kan bevare overblikket, selv når hverdagen byder på forandringer.
  • Er borgerens forlængede arm – og ser det meningsfulde i at støtte borgerne i alt fra daglige aktiviteter til måltider og personlig pleje.
  • Er en holdspiller – som trives i tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere, og som bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Hvad kan du forvente hos os på Føllehavegård?

Når du træder ind ad døren hos os, bliver du mødt af smil, godt humør og en stærk vilje til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt.

Vi arbejder for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores borgere, hvor deres ønsker og ressourcer er i centrum. Derfor tilbyder vi:

  • Et job med fagligheden i fokus – hvor du hver dag er med til at skabe livskvalitet og gode oplevelser for borgerne.
  • Et stærkt fagligt fællesskab – med mulighed for udvikling gennem kurser, faglige oplæg og daglig sparring.
  • Et kollegialt fællesskab med plads til grin og støtte – vi hjælper hinanden, arbejder på tværs og tager ansvar for fællesskabet.
  • Et samarbejde med engagerede kollegaer og lokale samarbejdspartnere – der, ligesom dig, brænder for at gøre en forskel.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde – hvor vi er nysgerrige på hinanden og tør stille spørgsmål.
  • En fokuseret prioritering af medarbejdernes arbejdsmiljø – vi tror på, at et godt og stærkt arbejdsmiljø, er nødvendigt for at sikre borgenes fortsatte trivsel.
  • En tillidsfuld ledelse – der tror på, at vi alle gør vores bedste, og som ser fejl som en naturlig del af læring og udvikling.

Skriv i din ansøgning hvordan du kan bringe din faglighed i spil. Skriv også gerne hvis du ønsker færre end 37 timer, da dette godt kan være en mulighed.

Stillingen er til besættelse fra. d.1. januar 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rigtige.

Vi holder samtaler løbende. Ved indkaldelse til ansættelse samtale, forventes det, at du aflægger et besøg forinden.

Hvis det lyder som noget for dig, så send os endelig din ansøgning med CV via linket ”søg stilling”

Ønsker du af aftale et besøg eller har du spørgsmål til stillingerne er du mere end velkommen til at ringe til os på tlf.: 27287255 eller skrive en mail til leder Martin Starup på scott26martin.starupashleyjacobsonnatashahobbs@king.dkkoege.dkreynolds.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst samt straffeattest indhentes ved ansættelse.

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt for personalet at ryge i arbejdstiden.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i Køge eller hele Region Sjælland