EPJ‑konsulent til den elektroniske patientjournal – EPJ SYD
Kunne du tænke dig at være med til at drifte og sikre den løbende udvikling af EPJ SYD i Region Syddanmark og levere den bedst mulige oplevelse til vores brugere i klinikken?
Til funktionsområdet Klinisk Produktion, Regional IT, der består af 48 kolleger, søger vi en erfaren og målrettet EPJ-konsulent, der skal indgå i det daglige arbejde med bookingmodulet i EPJ SYD, da vi på grund af implementeringen af den borgerrettede digitale løsning MineAftaler udvider kapaciteten. Du bliver en del af et team, hvor der er fokus på samarbejde, videndeling og fælles kompetenceudvikling.
Dine opgaver
- Omsætte komplekse kliniske arbejdsgange til effektive og værdiskabende systemløsninger ved at analysere behov, konfigurere funktionalitet og sikre optimal anvendelse af EPJ SYD – herunder opsætning og optimering af EPJ SYD Booking med fokus på sammenhængende og smidige patientforløb
- Indgå som faglig nøglespiller i projekter, workshops og tværgående samarbejder med kliniske afdelinger, lokale IT-enheder og leverandører med fokus på konfiguration, optimering og videreudvikling af EPJ SYD, herunder kapacitetsstyring, bookingskabeloner og arbejdsgange relateret til EPJ SYD Booking
- Varetage test, kvalitetssikring og fejlrettelser, yde 3. level support, gennemføre analyser, koordinere indmeldinger til leverandør og bidrage aktivt til udvikling og harmonisering i samarbejde med Region Midtjylland og Region Nordjylland i Vestdansk It-samarbejde
- Udarbejde og vedligeholde målrettet undervisningsmateriale, vejledninger og procesbeskrivelser samt understøtte kompetenceudvikling i klinikken for at sikre korrekt og effektiv anvendelse af EPJ SYD.
På sigt kan der være andre opgaver alt efter interesse og kompetencer.
Din baggrund
Der er mange veje ind i stillingen. Måske du har en klinisk baggrund, erfaring med EPJ SYD Booking, teknisk viden eller interesse i at få indblik i de kliniske arbejdsgange og EPJ SYD samt andre it-systemer i funktionsområdet.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en større politisk organisation og formår at kommunikere med mange interessenter på forskellige niveauer i organisationen så vel som leverandører.
Dine personlige kvalifikationer
- Du er udadvendt, servicemindet og proaktiv
- Du arbejder selvstændigt, er analytisk, proces- og resultatorienteret
- Du trives med en stor kontaktflade og er en dygtig kommunikator
- Du evner at formidle tekniske problemstillinger til forskellige faggrupper
- Du trives i en hverdag præget af rutineopgaver, som samtidig er foranderlig og ofte kræver, at du skal sætte dig ind i nyt materiale.
Teknisk flair og erfaring med implementering, drift og vedligehold af store, komplekse it-systemer kan være en fordel.
Vi tilbyder
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark, hvor du får cirka 460 kolleger, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense.
Du får ansættelse i en spændende organisation, der har hjertet på rette sted, og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag.
Vi har fokus på både faglig og personlig udvikling, så du opnår de bedste forudsætninger for at kunne lykkes i jobbet.
Du får arbejdssted i Odense på Telehøjen i nyistandsatte lokaler. Der er mulighed for hjemmearbejde, når du er fortrolig med organisationen og opgaverne.
Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist søndag den 5. april 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde mandag den 20. april 2026 og en eventuel anden samtalerunde tirsdag den 28. april 2026.
Mellem samtalerne vil du eventuelt blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl.
Yderligere information
Stillingen er fastansættelse på 37 timer om ugen og ønskes besat den 1. juni 2026.
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christina Erika Holton på telefon 29 24 98 48 eller EPJ-konsulent Camilla Pretsch på telefon 23 23 27 17.
Vil glæder os til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere it-konsulent jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 11 marts og udløber 5 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christina Erika Holton christina.holtonarussellsbell@nelsonguerrarsydvelasquez-reyes.dk +4529249848