Er du den sundhedsfaglige medarbejder vi søger?
Social og sundhedsassistent søges til Røjlevej hus 4
Vi har fokus på det tværprofessionelle samarbejde, hvor alle medarbejdere bidrager aktivt til kerneopgaven.
Er du fagligt engageret og optaget af at skabe udvikling og trivsel for mennesker med særlige behov? Brænder du for at arbejde i et miljø præget af anerkendelse, faglig refleksion og tværprofessionelt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega på Røjlevej hus 4.
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent bliver du en del af et team bestående af syv kolleger: socialpædagoger og en pædagogisk assistent. Du vil varetage både sundhedsfaglige og alsidige opgaver i huset og får samtidig mulighed for at samarbejde med sundhedsfaglige kolleger i de øvrige huse.
I samarbejde med det øvrige sundhedsfaglige personale på Røjlevej samt centerets sundhedsteam skal du være med til at implementere sundhedsfaglig dokumentation i afdelingen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte medicinhåndtering, herunder dosering og kontrol af dosispakket medicin, samt faglig sparring i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger og dilemmaer. Du vil desuden bidrage til at styrke og tydeliggøre det tværfaglige samarbejde mellem det socialpædagogiske og sundhedsfaglige område.
Stillingen er på 32–37 timer ugentligt med fast tilknytning til et team, der arbejder med høj faglighed. Den pædagogiske tilgang er forankret i anerkendende og narrative metoder samt KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Vi er i en løbende udviklingsproces, og som led i at styrke vores faglige kompetencer har vi besluttet, at alle medarbejdere efteruddannes i KRAP.
Vi tror på, at en nysgerrig, åben og professionel tilgang skaber de bedste forudsætninger for borgernes trivsel og udvikling. Hos os får du mulighed for at være med til at udvikle et botilbud med høj faglighed, engagement og fokus på kvalitet i indsatsen.
Målgruppen
I hus 4 bor der seks voksne i alderen 23–47 år – tre kvinder og tre mænd – alle med psykiske udviklingsforstyrrelser samt en kompleks kombination af emotionelle, sociale og adfærdsmæssige udfordringer. Flere af borgerne har tillægsdiagnoser som ADHD, bipolar lidelse, autisme og angst, ligesom enkelte også har somatiske diagnoser som Addison, GLUT1 samt fysiske funktionsnedsættelser.
Der arbejdes målrettet med individuelle støtteforløb, blandt andet med fokus på:
- en mentaliserings baseret tilgang
- konflikthåndtering
- støtte til at navigere i sociale sammenhænge og opnå øget forståelse for sociale normer i samspil med andre
- støtte til egenomsorg og praktiske gøremål
- ledsagelse til aktiviteter, aftaler og ferier
Det er vigtigt, at du kan agere professionelt og nærværende i udfordrende situationer, hvor enkelte borgere kan reagere med udadreagerende adfærd. Du skal kunne arbejde mentaliserende, være tilgængelig og nærværende samt kunne udstråle ro og tryghed – også gennem dit kropssprog. Borgerne har behov for et trygt og forudsigeligt miljø, som understøtter den enkeltes trivsel og personlige udvikling.
Vi tilbyder
- En fagligt engageret personalegruppe med høj grad af samarbejde og fælles ansvar for kerneopgaven.
- En arbejdsplads med både pædagogiske og sundhedsfaglige udfordringer.
- Et arbejdsmiljø med fokus på faglig refleksion, sparring og en fælles faglig retning.
- Mulighed for kompetenceudvikling, herunder efteruddannelse i KRAP.
- Et hus i kontinuerlig udvikling, hvor borgernes trivsel og individuelle indsatsmål er i centrum.
- Løbende fokus på faglig udvikling gennem interne kurser, kompetenceudvikling, faglig sparring og supervision.
- Et bredt samarbejde med kolleger, samt interne og eksterne samarbejdspartnere, ligeledes fagligt sparring med sundhedsfaglige kollegaer.
- Personalemøder hver 14. dag samt supervision fire gange årligt.
Vi forventer, at du
- Kan varetage de sundhedsfaglige opgaver i huset, herunder medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation.
- Møder borgerne med respekt, nysgerrighed og et tydeligt fokus på selvbestemmelse og medinddragelse.
- Er fleksibel, stabil og bevidst om at kunne tilsidesætte egne normer i arbejdet med borgerne.
- Har gennemslagskraft, arbejder selvstændigt og tager ansvar i opgaveløsningen.
- Kan formulere dig klart og fagligt i skriftlig dokumentation.
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket over dagens opgaver.
- Er nærværende og anerkendende i mødet med borgerne og har fokus på deres selv- og medbestemmelse.
- Har erfaring med eller forståelse for samarbejde og dialog med borgere, pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og en fælles faglig udvikling.
- Kan bevare ro og handle professionelt i pressede eller konfliktskabende situationer.
Socialpædagogisk Center Næstveds fælles værdigrundlag er
”Vi finder vejen sammen”
”Mestre livets vilkår”
”Fokus på livet”
”Et attraktivt sted at leve og bo”
Information om Røjleparken og Socialpædagogisk Center Næstved
Røjlevej hus 1–4 er en del af Røjleparken, som er beliggende i Fensmark ved Næstved. Her bor voksne borgere med varierende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i egne lejligheder med adgang til fælles opholdsrum og køkkenfaciliteter.
Røjleparken er organisatorisk en del af Socialpædagogisk Center Næstved, som er Næstved Kommunes botilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Centeret yder støtte til omkring 450 borgere og har cirka 350 ansatte fordelt på flere afdelinger.
Arbejdet i Socialpædagogisk Center Næstved tager udgangspunkt i en narrativ og anerkendende tilgang samt KRAP. Der er fokus på borgernes ressourcer, selvbestemmelse og medbestemmelse samt støtte til at tage ansvar for eget liv.
I alle pædagogiske indsatser er borgeren i centrum. Vi er nysgerrige på den enkelte borgers personlige fortælling/oplevelsesverden og tilstræber altid at inddrage borgerens egne ressourcer gennem en åben, anerkendende og respektfuld dialog.
Vil du læse mere kan du gå ind på http://socialpædagogiskcenternæstved.dk
Du kan se job og personprofilen her.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL, FOA
Tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest herefter.
Arbejdstid pr. uge, 32/37 timer pr. uge, arbejdstiderne er skiftende i ligger i tidsrummet 7.00-23.00 samt hver anden weekend.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kamilla Fog Iversen 2937 0927.
Ansøgningsfrist den 15. april 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 28. april 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Næstved kommune, Region Sjælland. Se flere ssa jobs i Næstved eller Region Sjælland.
Oprettet 17 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kamilla Fog Iversen +4529370927
Lignende jobs
Vil du arbejde specialiseret? Søger pædagog/ergoterapeut/sosu‑assistent i Næstved.
Afdelingsleder til Odiliegård i Næstelsø
Vi søger en ny kollega til Center for Planlagt Ortopædkirurgi – Ambulatoriet - Næstved Ho...
Fagligt velfunderede og hjertekloge SSA'er til botilbuddet Sneppevej
Vi søger en omsorgsfuld kollega til barselsvikariat på botilbud i Frederiksberg