Servicetekniker – elektronik & automation, 30‑60 rejsedage/år i Birkerød
Er du i starten af din karriere og vil du gerne arbejde med avancerede styre- og alarmsystemer i ind- og udland?
Lyngaa Marine A/S søger en engageret og teknisk stærk servicetekniker til vores produktion og serviceafdeling i Birkerød.
Som servicetekniker hos Lyngaa Marine bliver du en vigtig del af leveringen af vores avancerede styre- og alarmsystemer til skibe. Du vil arbejde med både produktion, test og idriftsættelse af anlæg og være i tæt dialog med kollegaer, kunder og værfter – både nationalt og internationalt. Stillingen byder på en alsidig hverdag med stor variation i opgaver og mulighed for faglig udvikling.
Dine primære arbejdsopgaver
- Produktion, montage og test af styre- og alarmsystemer til skibe
- Idriftsættelse og service af anlæg i samarbejde med værfter og kunder
- Fejlfinding på hardware, software og PLC-baserede systemer
- Deltagelse i planlægning og gennemførelse af serviceopgaver
- Bidrage til kvalitetssikring og løbende forbedring af processer og løsninger
- Rejseaktivitet i ind- og udland som en naturlig del af jobbet (min 30-60 dage pr. år)
Din profil
- El-teknisk baggrund som fx maskinmester, automationstekniker, elektriker osv. Er du i starten af din karriere, byder vi dig også velkommen
- Alternativt erfaring med software, programmering eller teknisk idriftsættelse
- Nysgerrighed og interesse for automation, elektronik og PLC-styrede systemer
- Arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
- Trives i et internationalt miljø og er fleksibel i forhold til rejseaktivitet
- Lyst til at dygtiggøre dig indenfor vores produkter og sparre med kollegaer
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en virksomhed med høj teknisk faglighed og vækst
- En varieret hverdag med både produktion, service og idriftsættelse
- Grundig oplæring og løbende faglig udvikling
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med korte beslutningsveje
- Rejsegodtgørelse i form af udepenge ved rejser og servicebesøg
- Gode kollegaer og en uformel kultur med fokus på samarbejde og kvalitet
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Production and Service, Daniel Baske på email dbb@lyngaamarine.com eller telefon 4414 4649.
Ansøgning og CV (pdf) sendes via linket nedenfor. Samtaler afholdes løbende.
Om Lyngaa Marine
Lyngaa Marine A/S er en del af BSI A/S, en koncern som består af 9 brands inden for det maritime område. Lyngaa Marine A/S er en af Danmarks største leverandører af komplette skibsautomationssystemer til skibe. Blandt vores egenudviklede produkter findes anlæg til energioptimering, styring af motor og propeller, alarmanlæg, brændstofforbrugsmåleanlæg, tankovervågningsanlæg, generator-synkroniseringsanlæg og fjernstyringsanlæg. Vi sælger og leverer anlæg til skibe over hele verden.
Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden.
Oprettet 11 februar, opdateret 16 februar og udløber 8 april. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Projektleder inden for elektronik og automation i Birkerød 🔧