Er du vores nye organist?
Sengeløse Kirke søger en dygtig og engageret organist – til ansættelse pr 1/5-2026 eller snarest derefter.
Stillingen er på 25 timer ugentligt.
Vi drømmer om en organist:
- Som vil trives i et arbejde med stor selvstændighed og frihed til at udfolde egne musikalske initiativer – i samarbejde med menighedsrådets aktivitetsudvalg.
- Som vil indgå i et godt og kreativt samarbejde med præst, kirke- og kulturmedarbejder, graver, menighedsråd, kirkesanger, eksterne musikere og sangere
- Som har ønsket om at videreføre og udvikle en bred vifte af smukke og vedkommende gudstjenester, musikgudstjenester og koncerter
- Projektsamarbejde med Sengeløse skoles børnekor
- Har kendskab til Højskolesangbogen og mod til prima vista til højskolesangaftnerne
- Som favner musisk bredt:
o Har respekt for den klassiske kirkelige musikalske tradition (Præsten messer dele af nadverliturgien)
o Har ønske om salmefornyelse i takt med tiden (Kirken anskaffer 151 salmer til pinsen 2026)
o Er åben for børnevenlige sange til familiegudstjenester og folkelige ønsker til dåb, vielser og bisættelser (fx at spille ”Lyse Nætter” fra Højskolesangbogen)
Følgende opgaver skal varetages:
- Gudstjenester, herunder andagt/gudstjeneste på Sengeløse Plejehjem
- Kirkelige handlinger
- Børnevenlige familiegudstjenester med præst og kirke-kulturmedarbejder
- Ansvarlig for at arrangere koncerter og have dialog med musikere. (Alle arrangementer i kirken og sognegården koordineres i samarbejde med aktivitetsudvalget)
- Spille periodisk til andagter (Til minikonfirmander med kirkekulturmedarbejderen og konfirmandundervisning med sognepræsten)
- Spille til aftensange (som præsten leder), Café Sengeløse og lignende tiltag
- Hyre kirkesangere til alle gudstjenester og kirkelige handlinger og hyre vikar til at dække egen ferie og andet fravær
Sengeløse Kirke:
- Er en levende kirke, som ønsker at komme sognet i møde, men samtidig at respektere kirkens dybe tradition
- Har fokus på et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø
- Tilbyder selvstændigt arbejde med god mulighed for selv at planlægge sin tid
- Består af et lille team (kirke- og kulturmedarbejder, graver, præst, servicemedarbejder samt menighedsrådsmedlemmer) som har et tæt samarbejde
Sengeløse Kirke har et Gunner Husted orgel, som er bygget i 2008. Orglet har 18 stemmer, 3 transformationer, 3 koblinger og en meget smuk klang. Sengeløse Kirke har også et nyindkøbt digitalt flygel, som er egnet til at afholde klassiske klaverkoncerter med gode og dygtige musikere.
Sengeløse er en hyggelig lille landsby med gadekær beliggende 20 km vest for København i nærheden af Høje Taastrup Station. Sognet har ca. 2.500 indbyggere. Sengeløse Kirke er en smuk middelalderkirke fra 1150.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. (nutidskroner).
Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådet kan oplyse, at der indhentes referencer og børneattest.
Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til kontaktperson Hanne Bienert 7184fortrolig@sogn.dk senest onsdag d. 25/2 2026.
Ansættelsessamtaler og prøvespil vil finde sted lørdag d. 14/3-2026.
For yderligere information kan sognepræst Thomas Thiim Christensen kontaktes på tlf.: 29161088
Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere musiker jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 28 januar og udløber 25 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Thiim Christensen daniel21kfernandez7184fortrolig@howesognfowler.dk +4529161088
Lignende jobs
Organist ved Hvidovre Kirke m.m.
Organist ved Dragør Kirkeudløber snart
Bliv organist i Everdrup Kirke – og sæt tonen for et levende sogn
Organist/korleder søges til Vor Frue Kirke i Kalundborg