Erfaren juridisk konsulent til Køge Kommunes centrale jurateam
Er du klar til at blive en del af vores jurateam, der leverer professionel juridisk rådgivning og sparring til ledere og chefer i Køge Kommune? Vi søger en erfaren juridisk konsulent, der trives med en varieret hverdag, værdsætter samarbejde og brænder for at gøre en forskel i en offentlig organisation.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Tæt dialog med ledere: Du vil have en central rolle i at understøtte kommunens ledelse og hjælpe organisationen i komplicerede sager og processer ved at sikre, at de får kompetent juridisk rådgivning og sparring.
- Sagsbehandling og rådgivning: Du kommer til at yde juridisk rådgivning og støtte til ledere og medarbejdere i forbindelse med konkret sagsbehandling. Du får også ansvar for at rådgive og sparre på konkrete områder. Det kan fx være om kommunalfuldmagten, kulturområdet, velfærdsområdet og teknik- og miljøområdet, samt inden for forvaltningsret og offentlig ret generelt.
- Samarbejde med kolleger: Du vil samarbejde med dine kolleger om håndtering af komplekse sager og tværgående opgaver, og du vil løbende give faglig sparring til kollegaer om en bred vifte af juridiske spørgsmål og opgaver.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, videndeling og udvikling er i fokus.
- Mulighed for at arbejde med varierende juridiske opgaver og udvikle dine kompetencer.
- En arbejdsplads med gode kolleger, hvor vi løfter i flok og har en uformel omgangstone.
Køge Kommune arbejder med en visionær strategi for fremtidens kommune, som giver mulighed for at løse opgaver på nye måder og med nye samarbejdspartnere bl.a. i takt med, at flere store reformer og frisættelsesdagsordenen vil betyde forandringer og ændrede velfærdsydelser
Om dig
Vi forudsætter, at du er cand.jur, cand.merc.jur, cand.soc.jur eller anden relevant juridisk uddannelse og har et solidt fagligt fundament. Du har styr på din juridiske værktøjskasse og et godt blik for organisatoriske processer. Erfaring fra politisk ledede organisationer og kendskab til offentlig forvaltning er en vigtig fordel for at kunne fungere som juridisk konsulent i kommunen.
Du vil lykkes som juridisk konsulent hos os, hvis du som person er positiv, imødekommende og har let ved at opbygge tillidsfulde relationer, men også kan blive stående i modvind. Du har en åben tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere og sætter pris på betydningen af samarbejde og vidensdeling.
Om os
HR og Jura er en del af Økonomi- og Serviceforvaltningen i Køge Kommune. HR og Jura består af fem teams: HR-teamet, Lønteamet, Forsikringsteamet, Indkøb- & Udbudsteamet og Jurateamet, i alt ca. 40 medarbejdere. Du bliver en del af Jurateamet, som består af 6 juridiske konsulenter, 1 sekretariatsmedarbejder og 1 studentermedhjælper. Teamlederen for Jurateamet, der også er souschef i afdelingen, vil være din personaleleder.
Jurateamet leverer rådgivning til alle fagforvaltninger samt vores direktion. Teamet er sekretariat for huslejenævnet og beboerklagenævnet, bevillingsmyndighed, og har den koordinerende rolle i støttet byggeri og aktindsigtssager. Derudover har teamet ansvar for afvikling af valg og folkeafstemninger og besvarelse af indsigtsanmodninger.
Teamet rådgiver og sikrer korrekt juridisk behandling af sager indenfor en lang række områder, fx generel forvaltnings- og offentligret, kontrakt- og aftaleret, selskabsret samt styrelsesloven.
Din arbejdsplads vil være på rådhuset, som ligger på torvet i Køge by to minutter fra S-toget. Vi har en personalekantine, hvor man kan købe sund og økologisk mad. Vi har fleksibel arbejdstid, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra. Kommunen har en aktiv personaleforening, der bl.a. tilbyder sociale aktiviteter.
Mere information
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, og du bliver ansat efter gældende overenskomst. Dine løn- og ansættelsesvilkår afhænger af dine kvalifikationer og erfaringsniveau og aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængig af kvalifikationer kan ansættelse ske på konsulentvilkår.
Vi forventer, du kan starte hurtigst muligt.
Kontakt gerne souschef Mette Borella Jensen på tlf. 2812 2857, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Send gerne en SMS først med ønske om at blive ringet op.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Søg stillingen hurtigst muligt og senest 19. februar 2026, kl. 10:00.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 23. februar 2026 og 2. samtaler den 25. februar 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere rådgivende konsulent jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 5 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Jensen howardtinasmithrickyderekescobarmette.borella.jensen@robertssmith-nelsonhoward-lopezkoege.dk +4556672062
Lignende jobs
Special- eller chefkonsulent til køb og salg af fast ejendom i Byrådssekretariatet i Rosk...
Bliv en del af Køges Børnegruppe – gør en forskel for børn og familier
Hygiejnesygeplejerske eller sygeplejerske med hygiejneansvar til Køge Kommune
Socialrådgiver i anbringelsesteamet, Køge Kommune
Psykologer til PPR, Køge Kommune