Erfaren landinspektør med beskikkelse til Geopartner Odense
Har du styr på matriklerne og lyst til at sætte dit aftryk på udviklingen af kontoret? Så er det dig, vi søger til vores kontor i Odense.
Du bliver en af nøglepersonerne på vores Odense kontor, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at præge opgaverne – uden at drukne i bureaukrati. Vi arbejder tillidsbaseret og ofte på tværs af forretningsområder, fordi de bedste løsninger sjældent findes i én faglighed alene. Har du brug for sparring, står kolleger med specialviden klar.
Hvad indeholder jobbet?
Du får en central rolle på kontoret, hvor du får reel indflydelse på både projekter, kunder og den faglige retning – og samtidig bliver en del af et stærkt landsdækkende fagligt fællesskab.
På kontoret møder du både erfarne og nyuddannede landinspektører, kort- og landmålingsteknikere samt ejendomsjuridiske assistenter. Hverdagen er præget af høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi prioriterer både faglig fordybelse og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Din faglige udvikling er vigtig for os. Selvom du er erfaren, skal du fortsat have mulighed for at udvikle dig gennem sparring, netværk, videndeling og løbende kompetenceudvikling.
Vi arbejder med en bred palet af opgaver – både inden for og uden for de traditionelle landinspektørdiscipliner. Du kommer til at:
- Lede og drive projekter af både teknisk og ejendomsjuridisk karakter.
- Rådgive kunder og myndigheder i komplekse sager.
- Bidrage til den faglige og strategiske udvikling af kontoret.
- Sparre med kolleger på tværs af kontorer og fagligheder.
Vi skaber sammen en stilling, der matcher dine kompetencer og ambitioner, og har vi plads til både ansvar, initiativ og nye idéer.
Du får stor frihed til at planlægge din arbejdsdag, så der er balance mellem arbejde og fritid. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er åbne for fleksible løsninger.
Hvem er du?
Du er uddannet landinspektør med beskikkelse og har solid erfaring fra branchen. Du brænder for dit fag – og selv med mange års erfaring er du fortsat nysgerrig, udviklingsorienteret og åben for nye perspektiver.
Vi forstiller os, at du
- Har solid erfaring med matrikulære sager og gerne ejendomsudvikling.
- Er tryg ved myndighedsproces og dialog med kunder og samarbejdspartnere.
- Arbejder selvstændigt, men nyder at sparre og dele viden med kolleger.
- Kommunikerer klart og jordnært – både på skærmen og ude i marken.
Hvad mere kan vi tilbyde dig?
Hos Geopartner får du rammerne til et langtidsholdbart arbejdsliv, hvor faglighed og balance hænger sammen.
For at understøtte dette tilbyder vi:
- Et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og høj grad af tillid.
- Faglig udvikling gennem sparring, vidensdeling, efteruddannelse og vores eget Academy.
- Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag – med ansvar tæt på opgaverne.
- Mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Sociale aktiviteter, en aktiv personaleforening og et stærkt kollegialt fællesskab.
- Attraktiv helbredssikring gennem PFA.
- En grundig opstart med en mentor og en veltilrettelagt introduktionsplan.
Sådan ligger landet hos os – Skal næste skridt i din karriere være sammen med os?
Så send os dit CV snarest og senest den 11. maj 2026. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende samtale, er du velkommen til at kontakte områdechef Thomas Brogaard på tlf. 6313 5036. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere landinspektør jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 24 marts og udløber 11 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Brogaard michelleyoungkennedyjohntb@mcguirebaxtergeopartner.dk +4563135036