Erfaren presserådgiver med blik for branding til Roskilde Universitet

Roskilde Universitet logoJournalist · Roskilde ·
Roskilde Universitet / pressestrategisk / kommunikationsstrategi / brandopbygning / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for gennemslagskraft i medierne og for at profilere en stor offentlig aktør? Trives du i en varieret hverdag hvor du skal lande den vigtigste historie og stå på mål for det? Holder du altid et skarpt fokus på brandet og kernefortællingen?

Kommunikation og Presse i Staben under Rektoratet på Roskilde Universitet søger en erfaren presserådgiver, der tager ansvar for at øge universitets løbende gennemslagskraft i medier, styrke brandet og leverer en robust sikker hånd i presseberedskabet.

Du er vant med at eksekvere hurtigt og præcist i hverdagens presseprodukter, bidrager til kommunikationsstrategiske linjer, sikrer gode processer, og er rutineret i at rådgive topledelse i medielogik og mediehåndtering i fredstid og storm. Du trives i en systematisk pressetilgang, hvor ad-hoc ikke er godt nok og hvor brandopbygning og omdømmepleje er i fokus.

Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at øge omverdens kendskab til Roskilde Universitets profil og tilbud. Universitetet står over for en afgørende udviklingsfase og har netop fået en ny rektor, som sætter en ny retning for universitetet. Blandt andet skal innovationskraften og samarbejdet med omverden øges, uddannelser fornys og den strategiske retning for forskningen styrkes. Roskilde Universitet skal i endnu højere grad være synligt som hele Sjællands universitet.

Om stillingen
Du vil få en nøglerolle i at omsætte forskning, innovation, uddannelse og samarbejder til medier, både traditionelle og sociale medier. Med afsæt i ledelsens strategiske retning og langsigtede tematikker er dit arbejde blandt andet at opspore og eksponere forskernes arbejde med vidensskabelse, samarbejdsaktiviteter og uddannelsestilbud i medierne.

Stillingen rummer følgende primære ansvarsområder, som vi forventer, at du har min. 10 års dokumenteret erfaring med:

  • Pressestrategisk og systematisk omsætning af forretningens virke til skarpe pitches, indsalg og PM rettet til store medier samt løbende koordineret produktion til sociale medier via tekst, foto og film.
  • Rådgivning af interne aktører, fx forskere, så de selv kommer ud over rampen med konsistente budskaber og narrativer i traditionelle medier og på SoMe. Du er en tillidsopbyggede rådgiver, der løfter andre og kan formå at opbygge et ambassadørkorps.
  • Direkte robust rådgiver af topledelse i både fredstid og storm. Du lægger linje for medie- og pressehåndtering i samarbejde med Politisk Team, du er rutineret i alt fra medietræning til formulering af talepapirer og krisestrategisk tilgang.
  • Et velfunderet kendskab til både traditionelle medier og sociale medier, og du medbringer dit netværk af kontakt til vigtige journalister, samt overvåger og analyserer mediebilledet.
  • At udarbejde skriftlig afrapportering af indsatser og målinger af kommunikationseffekt til ledelse. Du kan drive store opgaver inden for dit felt, hvor der er flere bidragydere og kan skrive sagsfremstillinger.

Vi er på udkig efter en erfaren kollega

Du har høj faglig flyvehøjde, er proaktiv og favner at få kollegerne med dig. Du er god til at samarbejde, dele viden og tænke på tværs - en holdspiller, som ser dig selv som en del af et arbejdende fagligt og socialt fællesskab - og samtidigt løfter egne opgaver hele vejen rundt.

Du er vant med at arbejde direkte med kolleger, der er specialister i politisk interessevaretagelse, narrativer og marketing. Du ved at de bedste løsninger og størst effekt opnås derigennem.

Du trives med at være både en tillidsvækkende robust topledelsesrådgiver og hands-on producerende pressekonsulent på formfuldendt dansk og engelsk.

Du har arbejdet mange år i større organisationer/virksomheder med politisk bevågenhed. Du har en konsulents tilgang til jobbet med presse og medier i centrum for din faglighed, men forstår også vigtigheden af, at mestre embedstilgangen med faste processer og sagsfremstilling.

Ud over din ekstensive erfaring har du typisk en uddannelsesbaggrund som cand. jour. eller cand. comm.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et moderne universitet, som er i rivende udvikling, og hvor især den Sjællandske omverden skal opleve en øget relevans bl.a. gennem flere bidrag til debat, mere kendskab til forskningens og eksperternes bidrag til samfundets fremtidige behov. Du bliver en central aktør i at lykkedes med dette.

Du bliver en del af et hold på 10 specialister inde for kommunikationsfeltet. I hverdagen har vi et stærkt fagligt kollegaskab med kreativitet, ambition og godt humør i centrum. Tonen er uformel og ordentlig - også når det går stærkt under pres. Vi holder af faglig kvalitet, sparring og godt samarbejde i en varieret hverdag, hvor opgaverne løses effektivt og ambitiøst.

Stillingen er placeret i enheden Kommunikation og Presse, som er en ud af tre enheder i afdelingen Stab og Kommunikation i Roskilde Universitets Fællesadministration.
Kommunikation og Presse er ansvarlige for universitetets grundfortælling, visuel identitet, slogans og kampagner, store events, ambassadørkorps, nyheder og historier in- og eksternt, hjemmeside og sociale medier samt kommunikations- marketing og pressestrategier og -håndtering.

Afdelingen Stab og Kommunikation består samlet set af Rektorsekretariatet, Politik og Analyse samt Kommunikation og Presse. De tre enheder arbejder tæt sammen både i det daglige arbejde og særligt i varetagelsen af universitetets større tværgående opgaver med bl.a. profilering, branding og omdømmeanalyse, politiske udspil og strategiudvikling op mod Rektoratet.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Thomas Chamberlain på waltersedwardthomashcweeksryan@hallrucmilesbowers.dk eller mobil +45 23811895 (gerne sms først).

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 16 og anden samtaler i uge 17. Der vil indgå en case i ansættelsesprocessen og referencer vil blive taget ifm. 2. samtaler. Forventet tiltrædelse er 1. juni 2026.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om ansættelse på fuldtid, dvs. 37 timer om ugen. Du kan få mulighed for fleksibilitet med op til to dages hjemmearbejde om ugen efter aftale med din leder. Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC. Der kan være mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg.

Om Roskilde Universitet
Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på – vi er universitetet i virkeligheden.
Mere info på hjemmesiden, se fx: https://ruc.dk/strategi-profil-og-vaerdier

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

  1. Motiveret ansøgning

  2. CV

  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er den 14. april 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere journalist jobs i Roskilde eller Region Sjælland.

Oprettet 27 marts og udløber 14 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Thomas Chamberlain waltersedwardthomashcweeksryan@hallrucmilesbowers.dk +4523811895