Erfaren smørrebrødsjomfru eller cater med stærk grøn faglighed søges til DR Byen
Har du solid erfaring med vegetarisk og vegansk mad, og trives du i et køkken, hvor der produceres store mængder mad hver dag?
Så er det måske dig, vi leder efter!
I kantinen i DR Byen er smørrebrød en central del af frokostoplevelsen, og langt størstedelen er vegetarisk og vegansk. Det stiller høje krav til både håndværk, struktur og tempo, og det er netop derfor, vi søger en kollega, der ved, hvad det vil sige at arbejde i et køkken med høj volumen og højt fagligt niveau.
Din nye arbejdsplads
Vi serverer hver dag omkring 800 frokostmåltider fordelt på to udsalgssteder og driver derudover en café. Køkkenet består af over 20 engagerede kollegaer, og hverdagen er præget af højt tempo, tydelige roller og tæt samarbejde.
Vi har et klart grønt fokus, hvor kød fylder mindre og mindre. Vegetariske og veganske løsninger er ikke et supplement, men en kerneopgave. Smørrebrødet er et vigtigt omdrejningspunkt, og der produceres store mængder hver eneste dag.
Smørrebrødspartiet – din rolle
Du bliver en del af smørrebrødspartiet sammen med to erfarne kollegaer. Sammen har I ansvaret for planlægning og produktion af smørrebrød til kantinen, caféen og vores satellitkøkken.
Det er en rolle for dig, der:
- har solid erfaring med fremstilling af vegetarisk og vegansk mad
- har prøvet at arbejde i højproduktion
- trives med gentagelser, struktur og tempo
- samtidig kan sikre kvalitet, smag og flot præsentation – også når der er travlt
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Producere store mængder smørrebrød dagligt med fokus på sæson og grønne råvarer
- Arbejde målrettet med vegetariske og veganske løsninger
- Sikre ensartethed, kvalitet og et højt fagligt niveau
- Samarbejde tæt med resten af køkkenet på tværs af partier
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med vegetarisk og/eller vegansk mad, og at du har arbejdet i et køkken, hvor der produceres meget mad ad gangen, fx kantine, catering eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med smørrebrød eller lignende produktion i større mængder
- Er vant til at arbejde struktureret og holde overblik i et højt tempo
- Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
- Har en professionel tilgang og bidrager til en god stemning i køkkenet
Derfor skal du søge
Hos os bliver du en del af et køkken, hvor grøn gastronomi tages seriøst, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg – også i en hverdag med høj produktion. Du får kollegaer med høj faglighed, klare rammer og fælles ambitioner om at levere god, grøn mad til mange mennesker – hver dag.
Vi tilbyder:
- Fast stilling på 37 timer om ugen
- Attraktive arbejdstider: kl. 07.00-15.00 på hverdage, så du har fri hver aften og weekend.
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter
- En arbejdsplads med højt fagligt niveau, god tone og plads til ambitioner
Vi ønsker opstart hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde vores nye kollega velkommen!
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere smørrebrødsjomfru jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 januar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Niclas Møller collinsmarkcindyhartniclas.moller@berryanderson-owensross-ballardfoodandco.dk +4521399666
Lignende jobs
Kok, cater eller ernæringsassistent i Personelkommandoen, Ballerup