Erfaren Terapeut til Myndighedsområdet i Allerød Kommune
Fysioterapeut / Hospital / Sundhed / myndighedsområde / sagsbehandling / hjælpemidler
Brænder du for at gøre en forskel for borgere, og har du flere års erfaring med sagsbehandling inden for børnehjælpemidler, handicapbiler og/eller større boligændringer? Så er det dig, vi leder efter!
Stillingen er selvtilrettelæggende og er på 34 timer ugentligt. Der er mulighed for mindre timetal. Tiltrædelse den 1. januar 2026.
Du bliver en del af et stærkt team med to dygtige kolleger, hvor du får ansvar for sagsbehandling af hjælpemidler og boligindretninger efter §§ 112, 113, 114 og 116. Vi arbejder tæt på borgeren og med høj faglighed – og vi har brug for dig, der har solid erfaring og et skarpt blik for løsninger, der skaber reel værdi.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
- Har flere års erfaring med sagsbehandling af børnehjælpemidler, handicapbiler og/eller større boligændringer
- Har indgående kendskab til relevant lovgivning og myndighedsrollen
- Er stærk i den individuelle vurdering og formår at balancere borgerens behov med lovgivningens rammer
- Kommunikerer klart og letforståeligt – både skriftligt og mundtligt
- Har lyst til at bidrage til faglig udvikling og metodeudvikling i teamet
- Har kørekort til personbil – hjemmebesøg er en naturlig del af opgaven
Vi tilbyder dig:
Et meningsfuldt arbejde, hvor kerneopgaven – at skabe værdi for borgerne – er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Du bliver en del af et fagligt stærkt og erfarent team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer og løfter i flok.
- En varieret hverdag med hjemmebesøg, sagsbehandling og betjening af telefon
- En arbejdsplads med høj grad af tillid og tydelig ledelse, hvor dine kompetencer og faglige vurderinger vægtes højt
- Mulighed for at planlægge og tilrettelægge din egen arbejdsdag i samarbejde med teamet
- Mulighed for én hjemmearbejdsdag ugentligt
- Er nært og tillidsfuldt samarbejde i afdelingen, dokumenteret af en APV i den gode ende af skalaen
- Et miljø, hvor vi arbejder systematisk med forbedringer og har kompetenceudvikling tæt på opgaveløsningen
- Ansvar for både egne og teamets fælles opgaver og en kultur, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
Vil du være med til at skabe løsninger, der gør en forskel – og har du den erfaring, vi søger? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Er du interesseret i stillingen?
Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder Ingrid Potts på tlf. 2481 2804 for at høre nærmere om stillingen. Søg stillingen via linket og medsend dit CV og relevante uddannelsesbeviser senest den 20. november 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler 26. november 2025 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læseAllerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Lignende jobs
To dygtige terapeuter søges til hjælpemiddelafdelingen i Lyngby-Taarbæk
Erfaren administrativ sagsbehandler søges til Ældre og Sundhed i Allerød
Sagsbehandlende Terapeut til Hjælpemiddelafdelingen i Holbæk
Se flere Fysioterapeut jobs i Allerød eller hele Region Hovedstaden