Erfaren Truckfører søges til Fast Skiftehold i Roust

Truckfører / truckcertifikat / skiftehold / produktionsmiljø

Til vores samarbejdspartner i Roust søger vi en stabil og ansvarsbevidst truckfører til fast skiftehold. I denne stilling får du en vigtig rolle i produktionen, hvor du primært vil arbejde med truckkørsel og intern logistik - men med mulighed for at udvikle dig og på sigt blive oplært i betjening af forskellige produktionsmaskiner.

Dine primære opgaver

  • Truckkørsel og håndtering af varer og materialer i produktionen
  • Forsyning af maskiner og produktionslinjer med råvarer og forme
  • Hjælpe med mindre vedligeholdelses- og rengøringsopgaver på udstyr og forme
  • Samarbejde tæt med kolleger for at sikre et stabilt produktionsflow
  • Bidrage til et sikkert, effektivt og ordentligt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med truckkørsel og et gyldigt truckcertifikat (dette er et krav)

  • Har et gyldigt kørekort

  • Er mødestabil, fleksibel og tager ansvar for dine opgaver

  • Har en god fysik og trives i et aktivt og til tider støvet og beskidt produktionsmiljø

  • Kan kommunikere på og forstå dansk

  • Har en vis teknisk eller IT-mæssig forståelse

  • Kan arbejde på fast skiftehold (dag-, aften- og nattevagter i 2–3 ugers rotation)

    • Daghold: 06:00 – 13:30
    • Aftenhold 13:15 – 21:45
    • Nathold: 21:30 – 06:00.

Vi tilbyder

  • En fast fuldstilling i en veldrevet virksomhed med ordnede forhold
  • Løn efter kvalifikationer, pension og overenskomstmæssige goder
  • Betalte pauser og korte arbejdsdage
  • Et job med udviklingsmuligheder
  • Et godt team med fokus på kvalitet, samarbejde og sikkerhed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:

Mandag – torsdag kl. 08:00 – 16:00
Fredag kl. 08:00 – 15:00.

Opstart er efter aftale. Vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV snarest.

Lignende jobs

Se flere Truckfører jobs i Varde eller hele Region Syddanmark