Erfarne jurister/erhvervsjurister til databeskyttelse og compliance

Statens Serum Institut logoJurist · København ·
Statens Serum Institut / databeskyttelse / compliance / juridisk rådgivning / Fuldtid / Fuldtid

På Statens Serum Institut (SSI) arbejder vi med sundhedsdata, der dækker hele den danske befolkning, og som udgør fundamentet for Danmarks smitteovervågning og nationale beredskab samt sundhedsvidenskabelig forskning. Det er samfundskritisk infrastruktur, og det stiller høje krav til både jura, databeskyttelse og compliance – men netop kombinationen af ansvar, kompleksitet og samfundsmæssig betydning gør også opgaven særdeles spændende.

I afdelingen for Databeskyttelse og Informationssikkerhed søger vi nu en erfaren jurist – gerne med 2-3 års erfaring inden for databeskyttelsesret og databeskyttelsesretlig compliance. Her vil du indgå i et specialiseret team af jurister, der arbejder tæt sammen med både sundhedsfaglige, forskere, it-specialister og SSI’s ledelse.

Din rolle
Du får en central rolle i arbejdet med at sikre, at samfundskritiske opgaver, sundhedsløsninger og andre komplekse behandlingsaktiviteter sker på et solidt juridisk grundlag – herunder at juraen understøtter og ikke står i vejen for innovation, der er en forudsætning for løsningen af opgaverne, herunder udviklingen af fremtidens løsninger til gavn for folkesundheden.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At yde kvalificeret og løsningsorienteret rådgivning om databeskyttelse i samspil med sundhedsret, forvaltningsret, AI-regulering og informationssikkerhed
  • At yde proaktiv rådgivning ved tæt sparring med SSI’s mange fagområder
  • At understøtte projektledelsen i forbindelse med større tværfaglige projekter som fx it-løsninger, der skal understøtte instituttets opgaver og mange aktiviteter
  • At drive og kvalificere compliancearbejdet, herunder udarbejdelse af konsekvensanalyser, fortegnelser m.v. samt styrke vores ledelsessystem for databeskyttelse og informationssikkerhed gennem udvikling af procedurer, awareness-initiativer og undervisning på tværs af organisationen
  • At foretage juridiske vurderinger, udarbejde beslutningsoplæg og interne retningslinjer
  • At bidrage til regulatorisk arbejde og ministerbetjening

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Har minimum 2–3 års praktisk erfaring med databeskyttelsesret
  • Har arbejdet med compliance inden for databeskyttelse og også gerne informationssikkerhed
  • Har erfaring med udarbejdelse af risikovurderinger og konsekvensanalyser
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglighed
  • Trives i samarbejdet med andre og er en imødekommende sparringspartner

Vi vægter højt, at alle i afdelingen er holdspillere, der deler viden, hjælper hinanden og tager ansvar for afdelingens samlede opgaveløsning.

Hvad tilbyder vi?

  • Indflydelse på databeskyttelsesarbejdet i en central Public Health organisation med mange innovative aktiviteter
  • Et stærkt kollegialt miljø med både databeskyttelsesjurister og informationssikkerhedskonsulenter, men også med resten af instituttets fagligheder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem specialiserede opgaver, sparring og løbende kompetenceudvikling
  • SSI er en fleksibel arbejdsplads med 37-timers arbejdsuge inkl. frokost, flekstidsordning mv.
  • En arbejdsplads centralt beliggende i København med gode transportmuligheder, parkering og ladestationer

Om os:
SSI er en organisation med ca. 850 medarbejdere, der hver dag arbejder for at styrke folkesundheden – nationalt og globalt.

Afdelingen har en sektion for databeskyttelse og jura og en for informationssikkerhed. Sektionerne arbejder tæt sammen i det daglige og løser flere opgaver i fællesskab og i tæt samspil med de øvrige afdelinger på SSI for at sikre løsninger, der både overholder lovgivningen og fremmer organisationens mål.

Ansættelse og kontakt
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Afdelingschef Sissel Kristensen Buch på tlf. 5181 1062.

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via "Søg stillingen" senest 5. april 2026.
Vi forventer at afholde 1. og 2. samtale i uge 15–16. I forbindelse med 2. samtale vil du blive bedt om at arbejde med en case, som tager afsæt i relevante problemstillinger fra stillingen. Vi forventer opstart den 1. juni 2026.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere jurist jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 19 marts og udløber 5 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Sissel Kristensen Buch llawrencegordonevelynSMIKivan85@oliver-belljohnsonssi.dk +4532688634

Lignende jobs