Ergoterapeut i Faxe Kommune
Vil du have et arbejde, hvor du hver dag kan mærke, at din faglighed gør en reel forskel for borgernes mulighed for at leve et selvstændigt hverdagsliv? Trives du med selvstændigt ansvar, tværfagligt samarbejde og mulighed for at præge din egen arbejdsdag? Så er det måske dig, vi søger som ergoterapeut i Træningsenheden i Faxe Kommune.
Om stillingen
Vi søger en ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat som selvtilrettelæggende medarbejder, hvilket betyder, at du i samarbejde med dine kolleger har stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.
Du vil primært arbejde inden for områderne medicin/geriatri, dysfagi og håndterapi. Borgernes funktionsevne, aktivitet og deltagelse i hverdagslivet er omdrejningspunktet for indsatsen.
Om Træningsenheden
Træningsenheden varetager genoptræning og rehabilitering efter Sundhedsloven, Serviceloven og Ældreloven. Vi arbejder med både individuelle og holdbaserede forløb med en tydelig rehabiliterende tilgang.
Træningen foregår i vores træningsfaciliteter på Faxe sundhedscenter, de midlertidige pladser på Rehabiliteringscenter Grøndal, i borgernes eget hjem og i naturen. Vi samarbejder tæt med plejen, sundhedsenheden og andre fagpersoner og deltager aktivt i udviklingsprojekter og forebyggende indsatser med fokus på kvalitet, faglig udvikling og sammenhængende borgerforløb.
Dine opgaver
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Ergoterapeutiske undersøgelser, vurderinger og målfastsættelse i samarbejde med borgeren
- Planlægning og gennemførelse af individuelle træningsforløb
- Træning og rehabilitering med fokus på indsatser omkring funktionsevne/ADL, dysfagiproblematikker, borgere med håndproblematikker samt i mindre omfang benamputation
- Vejledning i hjælpemidler og kompenserende strategier
- Tværfagligt samarbejde med hjemme- og sygeplejen, visitationen, ernæringsvejleder, praktiserende læger m.fl.
- Dokumentation i Cura efter FSIII
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet ergoterapeut
- Har erfaring med dysfagi - gerne inden for cancerområdet - og håndterapi, samt interesse for medicin/geriatri og amputation
- Har lyst til at arbejde rehabiliterende med fokus på borgerens hverdagsliv
- Trives med både selvstændigt ansvar og tæt kollegial sparring
- Arbejder struktureret og fagligt reflekteret
- Har gode samarbejds- og formidlingsevner – både over for borgere, pårørende og kollegaer
- Er empatisk og kan navigere i komplekse borgerforløb
- Er fleksibel i forhold til opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse som en del af rollen som selvtilrettelæggende medarbejder
- Har kørekort (B)
Vi tilbyder
- Et arbejde med mening – tæt på borgerne
- Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed
- En velfungerende og fagligt dygtig kollegagruppe med fokus på fælles læring og udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
- Mulighed for faglig udvikling
- Et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af enheder
- Mulighed for at præge udviklingen af træningsområdet i kommunen
Hvem er vi?
Stillingen er placeret i Træningsenheden, som er en del af Afdelingen for Demens, Sundhed og Træning i Center for Social, Sundhed og Pleje. Træningsenheden består af fysioterapeuter, ergoterapeuter og en administrativ medarbejder og er kendetegnet ved et tæt tværfagligt samarbejde og en uformel, fagligt engageret kultur.
Vi deler kontorgang med Demensenheden og Sundhedsenheden.
Praktisk information
Ansøgningsfrist: Onsdag den 22. april 2026
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. juni 2026
Arbejdssted: Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, 4640 Faxe
Ansættelsessamtaler: Mandag den 27. april 2026.
Ansættelsessamtalerne foregår på Faxe Sundhedscenter.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Afdelingen for Demens, Sundhed og Træning, Mikala Krøll, på tlf. 5620 4969 eller mail mkrll@faxekommune.dk. Vi gør opmærksom på, at henvendelser ikke kan besvares i perioden 30/3–6/4 2026.
Jobbet er placeret i Faxe kommune, Region Sjælland. Se flere ergoterapeut jobs i Faxe eller Region Sjælland.
Oprettet 25 marts og udløber 22 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mikala Krøll mkrllcarpenteradrianchristopher00@hayescaseyfaxekommune.dk +4556204969
Lignende jobs
Ergoterapeut – Er du til retspsykiatri og søger medindflydelse?
Ergoterapeut søges til vikariat i TRC med fokus på geriatrisk døgnrehabilitering