Ergoterapeut til barselsvikariat, Pleje‑og‑rehabilitering, Team Skæring, Aarhus
Om jobbet:
I pleje og rehabilitering vil du som ergoterapeut være en del af en tværfaglig gruppe, der arbejder efter borgers mål og en rehabiliterende tilgang i borgers eget hjem. Du vil blive en del at et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, en fysioterapeut, en ergoterapeut, social og sundhedshjælpere samt social og sundhedsassistenter.
Borgerforløbene vil omfatte alt fra simple udredninger ved borgere der får let støtte til praktiske opgaver, til både terminale og multisyge hvor kompleksiteten er høj og tværfagligheden er i højsædet.
Vi arbejder med forløbsmodellen, herunder de tre forløbstyder. Dette giver os et systematisk samarbejdes rebskab til at målrette den tværfaglige indsats, der har fokus på rehabilitering og arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. Vi mødes til tværfaglige konferencer hvor kontaktteamet deltager, og her byder alle ind i forhold til at sikre at borger når deres mål.
Vi arbejder i MSO med at fremme anvendelsen af velfærdsteknologi, og som ergoterapeut har man en stor aktie i dette arbejdet med at finde de rette hjælpemidler og sikre at borger herigennem kan vedligeholde de ressourcer de har. Dette så borger oplever et meningsfuldt og så aktivt hverdagsliv som mulig.
Du varetager vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering ud fra SEL §86. 1, SEL §86.2, og SEL §83a – selvstændigt eller i tæt samarbejde med det tværfaglige team omkring borger. Du står for at udrede hvilke begrænsninger og ressourcer borgerne har ud fra evidensbaseret test- og undersøgelsesredskab og arbejder med helhedspleje.
Herunder visitere og revurdere rehabiliteringsydelserne. Du vil efter din monofaglige udredning have et tæt tværfagligt samarbejde med kontaktteamet omkring borgers indsatser og kunne støtte teamet omkring indsatserne i hjemmet.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Kandidatens profil:
- Uddannet ergoterapeut
- Brænder for at arbejde tværfagligt og rehabiliterende
- I stand til at igangsætte ergoterapeutiske indsatser, pro- og regrediere samt at understøtte personale i udførelse.
- Kendskab og erfaring med ergoterapeutisk vurdering/udredning og test.
- Herunder ADL vurderinger,
- Behov for hjælpemidler
- Dysfagi udredning
- Vurderingssamtale (efter evt. indlæggelse)
- Gerne have kendskab til WHODAS 2.0, men ikke et krav
- Kunne varetage rollen som forløbsansvarlig, herunder bevare overblik og sikre progression i borgerforløb.
Derfor skal du vælge os:
Vi er et tværfagligt team, der brænder for borgerne.
Dette ved at arbejde rehabiliterende og herved understøtte et aktivt hverdagsliv for borgerne. Vi vægter vores arbejdsmiljø højt, og bidrager alle aktivt og gerne med den humoristiske tilgang.
Vi tilbyder en introduktion til stillingen som blandt andet indeholder e-læring, kurser og følgeskab med tværfaglige og monofaglige kollegaer. I team Skæring, vil du have mulighed for tæt monofaglig sparring med teamets anden ergoterapeut.
Vi er en del af samarbejdsnetværk, som består at 4 hjemmeplejeteams. Herved sikres at der er mulighed for faglig sparring udenfor eget team, netværksmøder. Men også i distriktet er der monofaglige møder, hvor faglige indsatser/temaer bliver gennemgået.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1/5-2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Laurits Kjeldgaard på 41859376 eller tburnsgperezlaukj@howardwilliams-liuaarhusholland.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25/3-2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i slutningen af Marts.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere ergoterapeut jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 9 marts og udløber 25 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Laurits Nielsen Kjeldgaard +4541859376
Lignende jobs
Ergoterapeut til Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord, Aarhus Kommune
Ortopædisk genoptræningscenter, Sundhedsfremme og Forebyggelse søger Ergoterapeut
Ergoterapeut søges til Team Fokuseret Rehabilitering
Sygeplejerske til Sundhedsenhed i Aarhus – brænder for forebyggelse og rehabilitering
Sygeplejerske‑vikariat til dagvagt i Pleje og Rehabilitering Team Åbyhøj