Ergoterapeut til rehabilitering i Rudersdal - Fast stilling

Ergoterapeut / Rudersdal Kommune / Hospital / Sundhed / Remote / rehabilitering / geriatri / sundhedsfaglig / Fuldtid / Fuldtid / Fjernarbejde / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Er du ergoterapeut med et skarpt fagligt blik og nysgerrighed?
Hos Rehabiliteringscenter Hegnsgården leder vi efter en kollega, der har lyst til at blive en del af et sted, hvor vi både tager vores fag alvorligt – og samtidig spiller hinanden gode.

Vi er optaget af at skabe helhedsorienterede forløb, hvor borgerens mål og hverdag er i centrum. Her får du mulighed for at bringe hele din ergoterapeutiske værktøjskasse i spil – sammen med et stærkt tværfagligt team.

Om jobbet

Som ergoterapeut hos os arbejder du med rehabilitering og genoptræning af primært geriatriske borgere med døgnophold efter Sundhedsloven §140, Ældreloven og Serviceloven §86.1.

Ergoterapeuternes indsats er en vigtig del af det tværfaglige samarbejde da det bl.a. er vurdering af borgerens aktivitetsproblemer, der sætter retningen for målsætningen i deres videre forløb. Vi arbejder altid med udgangspunkt i borgerens egne mål og livssituation – og med rehabiliteringsbegrebet som omdrejningspunkt. Vores mål er at tilbyde en helhedsorienteret og meningsfuld indsats sammen med borgerne.

Din profil

  • Har en stærk faglighed og trives med at bruge dine ergoterapeutiske redskaber i praksis
  • Arbejder roligt, tålmodigt og målrettet med de komplekse, geriatriske forløb
  • Er nysgerrig – både på dit eget fag og på samarbejdet med andre faggrupper
  • Brænder for at arbejde aktivitetsbaseret med borgerens mål som omdrejningspunkt
  • Har kendskab til Powerful Practice (fx OTIPM, TMO og vurdering af motoriske og processuelle færdigheder)
  • Har erfaring indenfor dysfagi
  • Har erfaring med hjælpemidler og gode IT-kompetencer – gerne FSIII og KMD Nexus
  • Er tydelig og præcis, når du dokumenterer – både skriftligt og mundtligt

Derfor skal du vælge os

Vi er i træningsteamet 11 engagerede terapeuter, der spænder bredt i alder og erfaring – og det er netop det, der gør vores samarbejde så godt. Vi bruger hinandens styrker og lærer af hinanden.

På Hegnsgården lægger vi stor vægt på at udfolde de faglige ambitioner og vores viden indenfor geriatri. Vi arbejder i øjeblikket målrettet med vores egen og fælles praksis internt i huset og på tværs med vores kollegaer på rehabiliteringscenter Skovbrynet. Dette med fokus på hvilken evidens og faglig fælles platform vi vil stå på fremad.

Hos os er der højt til loftet, en uformel tone og plads til både faglig fordybelse og gode grin.
Og ja, vi sætter pris på kage og kolleger, der giver plads og hjælper hinanden, når hverdagen spidser til.

Dine fremtidige kollegaer er dygtige, engagerede og hjælpsomme og man bliver hos os en del af en hjertevarm og godt sammentømret terapeutgruppe.

Om Rehabiliteringscenter Hegnsgården

Vi er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune og er pt. en ud af tre matrikler. Rehabiliteringscenter Hegnsgården for nuværende 30 døgnrehabiliteringspladser og derudover et produktionskøkken samt en serviceafdeling. Vi er i øjeblikket i gang med at renovere og har derfor en afdeling lukket indtil foråret.

I foråret bliver vi samlet i ét Rehabiliteringscenter på Hegnsgården med 42 døgnpladser, hvor både de geriatriske og neurologiske rehabiliteringsforløb samles. Det betyder endnu stærkere faglige fællesskaber.

Vi har god offentlige transport med motorvej bus fra København næsten lige til døren, og kommer du i bil, er der gratis p-pladser.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med start gerne d. 1. februar 2026 eller før hvis muligt.

Arbejdstiderne er hverdage, primært mellem kl. 7:30 til 17:00.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 12. januar 2026 kl. 12.00.

Der vil være samtaler uge 4.

Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte leder af træning Denice Vroomen Nielsen 72685155 eller TR Mia Dyhr Løvengreen 72685141.

Jobbet er i Region Hovedstaden i Rudersdal kommune, se flere Ergoterapeut jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden

Oprettet 15 december og udløber 12 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Denice Nielsen kelsey57devrhaneysoniadaniel06@rudersdalgarnersalazar-walker.dk +4572685155

Lignende jobs