Ph.d.-stipendiater i Retsvidenskab - Aalborg Universitet
Juridisk Institut på Aalborg universitet søger to eller flere ph.d.-stipendiater, som har lyst til at være en del af et spændende juridisk miljø på et missionsorienteret universitet. Stillingerne er knyttet til Juridisk Institut og skal angå for Juridisk Institut relevante fagområder.
Instituttet er interesseret i forslag til retsvidenskabelige ph.d.-projekter i bred forstand, og ansøgninger kan således angå alle retsvidenskabelige emner. Forslag til ph.d.-projekter kan eksempelvis omhandle aktuelle problemstillinger inden for immaterialret, socialret og strafferet.
Stipendiet er ledigt til besættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.
Dine arbejdsopgaverSom ph.d.-stipendiat ved Juridisk Institut er man ansat i en forskerstilling, hvor man over tre år arbejder på at gennemføre et selvstændigt videnskabeligt projekt, med henblik på tildeling af ph.d.-graden. Stipendiaten indgår i instituttets daglige fællesskab og bliver en del af et engageret forskningsmiljø samt den øvrige gruppe af ph.d.-studerende med stærkt fagligt og socialt sammenhold.
Som led i ansættelsen forventes ph.d.-stipendiaten at varetage undervisningsopgaver (undervisningen vil foregå både på dansk og engelsk), indgå i forskningssamarbejde med et fremmed forskningsmiljø, samt at erhverve ca. 30 ECTS ved deltagelse i forskerkurser. Aalborg Universitet, Juridisk Institut, deltager aktivt i Dansk Juridisk Forskeruddannelsesprogram (JURFORSK), og ansøgerne vil få mulighed for at deltage i kurser herigennem. Stipendiaten vil også få mulighed for at fremlægge på nordiske og internationale forskerseminarer, hvis dette er relevant for det pågældende retsområde.
Ph.d.-stipendiaten forventes desuden at deltage i instituttets aktiviteter, herunder deltagelse i forskningsgruppe, seminarer m.m.
Dine kompetencer
Der skal til brug i ansøgningen udarbejdes et projektforslag. Projektforslaget skal være fokuseret mod et eller flere specifikke retsområder eventuelt med inddragelse af tilgrænsende retsområde(r). Ansøgere kan få sparring til udarbejdelsen af projektforslaget. Ansøgere opfordres til at kontakte ph.d.-koordinator Thomas Neumann thnstevencolemichaelpennington@wilkins-contreraslaw.aausmith-garciamartin-ortega.dk for nærmere information. Se også Instituttets hjemmesiden om ph.d.-uddannelsen https://www.law.aau.dk/forskning/phd/
Ved bedømmelse af ansøgere lægges særlig vægt på, at projektforslaget egner sig til et ph.d.-projekt, blandt andet ved emnets relevans, aktualitet, problemfelt, metode, kildemateriale m.m.
Der lægges endvidere vægt på ansøgers evne til at formulere sig skriftligt, og kandidatspeciale eller andet større skriftligt arbejde skal derfor vedlægges ansøgningen. Det forventes, at ansøger har opnået karakteren 10 eller højere i sit skriftlige speciale, ligesom det generelt forventes, at ansøger har gode karakterer.
Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ønsker, at ph.d.-stillinger giver karrieremuligheder både inden for og uden for universitetet. Derfor er ph.d.-stillinger udformet sådan, at de kompetencer, som man opnår i stillingen, både kvalificerer til en forskerkarriere og en karriere i den private og/eller offentlige sektor.
Kvalifikationskrav
Ph.d.-stipendier tildeles personer, der har bestået kandidateksamen. Ph.d.-stipendier har normalt en varighed på 3 år, og det er en forudsætning for tildeling af stipendiet, at der samtidigt sker en indskrivning som ph.d.-studerende ved ph.d.-skolen ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet med henblik på gennemførelse af en forskeruddannelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1124 af 19. september 2025 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelser. Efter bekendtgørelsen skal ph.d.-uddannelsesforløbet evalueres med regelmæssige mellemrum. Som en del af ph.d.-studiet skal du blandt andet gennemføre ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS, opnå erfaring med undervisning eller andre former for vidensformidling samt gennemføre et eksternt forskningsophold uden for Aalborg Universitet, helst 3-6 måneder ved en udenlandsk forskningsinstitution.
Se ph.d.-skolens hjemmeside for yderligere information om kvalifikationskrav.
Hvem er viJuridisk Institut er rammen om et dynamisk og ambitiøst forsknings- og uddannelsesmiljø. Med fokus på værdier som engagement, fællesskab, frihed, balance og ordentlighed, ønsker instituttet at bidrage med juridisk forskning til løsning af samfundsrelevante problemstillinger og med uddannelse af høj kvalitet til fremtidens arbejdsmarked.
Se mere om Instituttets værdigrundlag og om livet som ph.d.-studerende på instituttets hjemmeside.
https://www.law.aau.dk/om-instituttet#eab7ef77-8355-47da-b434-b5f546dc781e
https://www.law.aau.dk/forskning/ph-d-uddannelse-pa-juridisk-institut
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge og kvalifikationer i forhold til stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (kandidat- og bachelorbevis, inklusive karakterer)
- Projektbeskrivelse
- Ansøgere, der ønsker at skrive afhandlingen på engelsk, og som ikke har engelsk som modersmål eller gennemført en engelsksproget kandidatuddannelse, skal fremvise dokumentation for bestået sprogtest med følgende minimum-score IELTS (band score): 7, TOEFL (paper-based): 600, TOEFL (internet-based): 100. Sprogtesten må maksimalt være fem år gammel på ansøgningstidspunktet.
- Øvrig relevant dokumentation
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med bistand fra ansættelsesudvalget, de ansøgere, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om de er gået videre til bedømmelse eller ej.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Læs mere om The Doctoral School of Social Sciences and Humanities
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
**Aalborg Universitet - *Viden for verden***Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere ph.d., samfundsvidenskab jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.
Oprettet 30 marts og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Neumann thnstevencolemichaelpennington@wilkins-contreraslaw.aausmith-garciamartin-ortega.dk +4599402793 / Marie Jull Sørensen mjspetersonmarkuwilson@law.aaufaulknermayer.dk +4599409875