Etablissement- og Terrænkommandoen søger Ejendomsservicetekniker til Tirstrup
Etablissement- og Terrænkommandoen søger Ejendomsservicetekniker til Tirstrup
Vi søger en Ejendomsservicetekniker med fast arbejdssted på vores Etablissement i Tirstrup.
Vi tilbyder en spændende stilling i Tirstrup**, hvor du selvstændig og sammen med kollegaer får mulighed for at bidrage til udviklingen af området hver dag du møder på arbejde.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på 28 forskellige tjenestesteder over hele landet.
Vi udvikler og vedligeholder de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder. Det indebærer bygningsvedligeholdelse, arealpleje, reparationer, og koordinering med underleverandører – og meget, meget mere.
Du vil høre til Etablissement- og Terrænkommandoen Brabrand i Sødalsparken og blive en del af partnerelement Brabrand sammen med 18 andre kollegaer.
Om stillingen
Du bliver en del af et team, på 18 medarbejdere der står for vedligehold af bygninger, arealpleje, tekniske installationer, flytninger og rengøring på 6 forskellige lokationer i Østjylland.
Du skal være villig til at arbejde i det grønne i vækstsæsonen og være i stand til at håndtere store og små maskiner din indgangsvinkel kan være fra landbrug eller lign. Du vil også skulle deltage i små reparationer og vedligeholdelse af vores bygninger, og installationer. Ind imellem vil du også skulle hjælpe dine kollegaer på andre etablissementer i Østjylland.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Vedligeholdelse af bygninger, samt tekniske installationer.
Vedligeholdelse af grønne områder, hegn og arealer
Kørsel med og vedligeholdelse af mindre traktorer, klippere og maskiner.
Diverse ad hoc-opgaver efter behov.
Vær forberedt på, at opgaverne kan variere meget og afvige fra ovenstående beskrivelse.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og med erfaring med bygningsvedligeholdelse, kørsel med maskiner samt kan anvende en computer på brugerniveau.
Du kommunikerer godt på dansk, både mundtlig og skriftlig og du har nemt ved at omgås andre mennesker. Som person har du en imødekommende natur, en positiv livsanskuelse og en god situationsfornemmelse og udpræget ordenssans.
Du er en inspirerende personlighed, der understøtter samarbejde og løfter fællesskabet. Du har en systematisk tilgang til dit arbejde, udviser en god serviceholdning og viser vej i forskellige situationer. Du tager ansvar for dine opgaver og er villig til at gå den ekstra mil for at finde løsninger på problemer eller udfordringer.
I opstartsfasen kan der opstå mange uklarheder, og nogle ting endnu ikke være helt på plads. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at tilpasse dig i denne periode.
Det er et krav, at du har kørekort til bil B, og det er en fordel, hvis du også har kørekort til B-E
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Har du en uddannelse som ejendomsservicetekniker, vil basislønnen være 28.365,15 pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen som specialarbejder være 25.732,00 pr. måned
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Tirstrup/Brabrand.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Driftsleder John Ørum Pedersen på telefon 5116 8634 eller Kasernemester Per Nymann på telefon 2141 7338.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 24. april. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. juni 2026.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere ejendomsservicetekniker jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 19 marts og udløber 24 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mia Abildgaard Friis Rostermund - morgan38zachary8600431735@martinezmilwilliams.dk +4532665971
Lignende jobs
Ejendomsservicetekniker med koordinerende funktion søges til Kærshovedgård
Medarbejder til teknisk afdeling på Udrejsecenter Kærshovedgård
Ejendomsservicemedarbejder i Otterup – drift og vedligehold af bygninger
Teknisk driftsleder til Terrænkommandoen på Ryes Kaserne i Fredericia
Rengøringsassistent til Etablissement- og Terrænkommandoen, Beredskabsstyrelsen i Herning