Faglært elektriker inden for elektronikområdet til Radarværkstedet ved Forsvarets Vedlige...
Kunne du tænke dig et selvstændigt job der kræver høj faglig kvalitet og specialisere dig inden for radar- og våbensystemer i Forsvaret? Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Radarværkstedet består af et hovedværksted i Korsør, som i tæt samarbejde med Forsvarets mest operative skarpe enheder løser de opgaver, som kommer inden for Radarværkstedets opgaveportefølje.
Vi er i alt ca. 30 medarbejdere, der består af både militært og civilt personel. Vi er rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets materiel. Opgaverne ligger hovedsageligt inden for det maritime og luftbaserede område. Vi har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radarsystemer, våbensystemer samt helikopterindflyvningslys i Forsvaret.
På Radarværkstedet mødes du af et stærkt hold af fagligt dygtige teknikere i et løsningsorienteret arbejdsmiljø. Hos os er der højt til loftet og vi har en uformel omgangstone.
Om stillingen
Du kommer til at beskæftige dig med vedligeholdelse, reparation og teknisk fejlfinding på Forsvarets materiel.
Vi arbejder både i teams og på egen hånd. Vi sørger for grundig oplæring inden du skal stå på egne ben.
Dine primære opgaver vil være:
- Fejlfinding, reparation og vedligehold af systemer
- Bestilling af materialer til egne opgaver -i starten vil du være tilknyttet en kollega
- Dokumentere på egne opgaver
- Løbende udarbejdelse af procedure på egne områder
- Ad hoc opgaver
- Der må forventes rejseaktivitet
Vi tilbyder blandt andet:
- Flekstidsaftale
- Frokostpausen er en del af arbejdstiden på 37 timer om ugen
- Arbejdsgiverbetalt pensionsordning
- God work-life balance
- Mulighed for at medvirke og bidrage til opgaveløsningen
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Mulighed for træning i arbejdstiden
Om dig
Du er udlært med svendebrev som elektriker. Det er en fordel, hvis du har et solidt kendskab til elektrikerarbejdet og reglerne omkring udførsel.
Ligeledes er det en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret og dets materiel. Har du erfaring fra sejlende tjeneste på Søværnets enheder er det en fordel, men ikke et krav.
Vi arbejder i systemet SAP, så kendskab hertil er en fordel, men ikke nødvendighed, da oplæring vil finde sted.
Vi leder efter en ansvarsbevidst kollega, der sætter pris på kvalitet i arbejdet og som har en god evne til at samarbejde. Det er vigtigt, at du kan håndtere flere opgaver samtidig og er omstillingsparat, da opgaverne kan ændres med kort varsel.
Vi forventer, at du kan levere en høj kvalitet i opgaveløsningen, og sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet.
Du bidrager ligeledes til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.
Det er et krav til stillingen, at du har kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er også slået op militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Korsør.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende værkstedsleder Kenneth Ahrenkiel Adrian på telefon 3045 2383.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 17. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere elektriker jobs i Slagelse eller Region Sjælland.
Oprettet 16 februar og udløber 17 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Katrine Glyngbo +4532665542
Lignende jobs
Assisterende værkstedsleder til Radarværkstedet i Korsør
Reparation- og serviceelektrikere til Installationsværkstedet i Korsør hos Forsvaret
Industritekniker/Radarmekaniker i Korsør til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Medarbejder med svendebrev (sorte fag) - Fremdrivningsværkstedet Korsør
Datatekniker til C4‑værkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør