Faglært montagemedarbejder til producent af CO2-varmepumper og køleanlæg
Vil du være med til at bygge fremtidens grønne energiløsninger?
Vi søger en faglært montagemedarbejder, der vil indgå i vores montageteam og være med til at producere avancerede CO2-varmepumper og industrielle køleanlæg til fjernvarme og industri.
Om stillingen
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor kvalitet, samarbejde og håndværksmæssig stolthed er i fokus. Sammen står I for montage, opbygning og trykprøvning af vores anlæg, som er klassificeret som trykbærende udstyr og produceres under ISO 9001-certificerede forhold.
Dine primære opgaver vil være:
- Montage og opbygning af varmepumper og køleanlæg
- Samling af mekaniske komponenter
- Rørarbejde og montering af fittings
- Trykprøvning og kvalitetssikring
- Læsning og forståelse af tekniske tegninger
- Bidrag til optimering og udvikling af arbejdsprocedurer
Du får en central rolle i produktionen og mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og processer i en virksomhed i vækst.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er faglært klejnsmed, mekaniker eller har lignende håndværksmæssig baggrund
- Har interesse for montage af maskinanlæg og trykbærende udstyr
- Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst
- Er en teamplayer med godt humør og gåpåmod
- Motiveres af at være med til at opbygge og udvikle en virksomhed
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Rørarbejde
- Hydraulik og fittings
- Montage af mekaniske komponenter
- Tegningsforståelse
- Udarbejdelse eller forbedring af procedurer
Har du ikke erfaring med alle områder, sørger vi for grundig oplæring.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag i en virksomhed, der arbejder aktivt med den grønne omstilling
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar
- Ordnede forhold og attraktive ansættelsesvilkår
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Torben Nissen på mobil 3014 9990 eller tni@fenagy.dk. Ansøgning og CV sendes via Fenagys karriere-portal hos HiTalento. Ansøgninger behandles løbende.
Om Fenagy
Fenagy A/S er en førende dansk producent af industrielle varmepumper og køleanlæg med naturlige kølemidler, primært CO2. Firmaet blev grundlagt i 2020, og siden er det gået stærkt. Vi er i dag ca. 80 medarbejdere på kontor og i produktion i Lystrup, lidt nord for Aarhus. Vores største marked er den danske fjernvarmesektor, hvor vi har stor succes med vores bæredygtige CO2-anlæg, og derudover sælger vi løsninger til industrien, hvor vores kombinerede varme- og kølesystemer kan genbruge al overskudsenergi. Vi har ambitiøse planer om også at vækste udenfor Danmark og har stigende aktivitet i England, Norden, Polen og Tyskland. Fenagy er en del af den svenske Beijer Ref koncern.
Hvad bliver du en del af?
Hos Fenagy vægter vi åbenhed og ærlighed højt. Vi er ambitiøse og vi udvikler os hurtigt. Det gælder blandt medarbejdere, nye produkter, overfor samarbejdspartnere og selvfølgelig overfor vores kunder, som er kernen i alt hvad vi gør. Vi har stor tillid til hinanden, og derfor vil du som en del af Fenagy opleve en høj grad af åbenhed, frihed og ansvar. I vores ESG-rapport kan du læse mere om, hvorfor Fenagy er en attraktiv arbejdsplads, og hvordan du kan være med til at gøre en konkret forskel i den grønne omstilling. Vores produkter understøtter en bæredygtig fremtid, og på det personlige plan kan vi sikre en udviklende og attraktiv karriere, hvor du arbejder med de dygtigste mennesker i branchen. Vi har gode ansættelses- og medarbejderforhold, herunder en pensionsordning og sundhedsforsikring, frugtordning og en aktiv medarbejderklub, der arrangerer 4-5 fællesaktiviteter om året.
Lær os bedre at kende her:
Hjemmeside: www.fenagy.dk
LinkedIn: linkedin.com/company/fenagy
Facebook: https://www.facebook.com/FENAGY-AS-110697184034631/
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere byggemontagetekniker jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 9 marts og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet