Faglig koordinator til Unge, Uddannelse og Familie

Socialrådgiver · Assens ·
Assens Kommune / faglig sparring / lovgivning / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at sikre fagligheden for børn- og ungerådgiverne i vores afdeling? Har du en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker? Er du helhedsorienteret, og prioriterer du samarbejde højt? Så er det måske lige dig, vi søger!

Hos Unge, Uddannelse og Familie i Assens Kommune søger vi en faglig koordinator.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale.

Om jobbet Vi søger en fagkoordinator, som bl.a. kan bestride følgende arbejdsopgaver:

  • Faglig sparring til børn- og ungerådgiverne i afdelingen
  • Udarbejde procedure, samt løbende opdatering i forhold til lovgivning og afdelingens lokale aftaler
  • Samarbejde med myndighed/social, i forhold til overgang fra ung til voksen
  • Samarbejde med beskæftigelse og KUI (Kommunal Unge Indsats)
  • Understøtte og sikre det tværfaglige samarbejde i Familiebåndet
  • Understøtte arbejdet med helhedsorienterede planer og indsatser på tværs af myndighedsområder – både i Familiebåndet og i team 13+
  • Håndtering af klager over afgørelser og genvurderinger – dette i samarbejde med børn og ungerådgiverne
  • Tovholder i UKN-sager, i samarbejde med børn og ungerådgiver og teamlederne
  • Tovholder på nye initiativer i afdelingen
  • Tovholder på refusionssager
  • Evt varetagelse af enkelte socialsager

Opgaverne i stillingen som faglig koordinator, er ikke udtømmende og du vil skulle være indstillet på, at varetage andre faglige opgaver, som aftales med teamlederen.

Endvidere er der brug for fleksibilitet i henhold til akutte opgaver, i forbindelse den daglige drift.

Hvem er vi Unge, Uddannelse og Familie, er den del af Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, som består af Børn, Unge og Familieindsatser, Dagtilbud og Skole samt PPR.

I Unge, Uddannelse og Familie har vi to teams:

  • Team 13+, hvor vi arbejder vi med unge i alderen 13 år og op til 18/23 år – med afsæt i Barnets Lov og Den Kommunale Ungeindsats (KUI). Vi har fokus på helhedsorienterede, forebyggende og tværfaglige indsatser, der skal styrke de unges trivsel og sikre vejen mod uddannelse og job. Som koordinator for børn og ungerådgiverne bliver du en central del af at understøtte teamets myndighedsarbejde inden for Barnets lov.
  • Familiebåndet, hvor vi arbejder i tværfaglige teams og ind i tætte koordinerede indsatser omkring de sårbare gravide, og små børn fra 0-3 år. Familiebåndet består af sundhedsplejerske, familiebehandler og børn og ungerådgiver.

Gennemgående for begge teams er, at vi har fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen, så vi med familierne og de unge er skarpe på gode og målbare planer og indsatser.

Vi arbejder systematisk med at inddrage netværket, bruge familierådslagning, har forposter sammen med skoler og daginstitutioner og benytter generelt dialogbaserede metoder.

Vi har store ambitioner på området. Vi arbejder helhedsorienteret, og vi tror på, at familien og netværket samt mors og fars tilknytning til uddannelse eller job er en vigtig del af løsningen. Vi tror også på at indsatser skal udarbejdes i tæt samarbejde med familien.

Vi har implementeret tværfaglige- og helhedsorienterede metoder, og udarbejder fælles helhedsorienterede planer. hvilket vi benytter i både Familiebåndet og Team 13+. Denne tilgang og metode udspringer af projektet Job og Familie, og de erfaringer der er høstet derfra.

Vi lægger stor vægt på forebyggende og tidlige indsatser i forhold til børn og unges trivsel og udvikling. Vi tør gå forrest med nye metoder, som inddrager hele familien og alle perspektiver sammen med andre faggrupper, fx jobcenter, psykiatrien og voksenindsatser.

Hos os får du:

  • En god introduktion til afdelingen, dine kollegaer, samarbejdspartnere, samt dine arbejdsopgaver
  • Faglig sparring med teamlederne og dine fagkoordinator kollegaer i øvrige teams
  • Fleksibel arbejdsdag, som du i vid udstrækning selv tilrettelægger
  • Der er mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsningen, engagerede kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på ordentlighed

Hvem er du Du skal stå til rådighed med den daglige faglige sparring. Det er derfor et krav, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, og at du har et godt kendskab til lovgivning, indsatser, metoder og tilgange på det børnesociale område. Kendskab til DUBU er en fordel.

Du er motiveret af og har talent for at få den daglige drift til at hænge godt sammen i tæt samspil med fagpersonerne i afdelingen og din teamleder, samtidig med at du også kan se sammenhænge og tør udfordre det ”vi plejer”.

Du er god til at prioritere, er struktureret, omstillingsparat og kan stå solidt på begge ben, hvis det går stærkt. Du er inddragende i din faglige ledelse, nærværende og lyttende. Og du sætter medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet højt.

Vi forventer, at du:

  • har ambitioner om at bidrage til en god afdeling og stabil drift
  • er god til at kommunikere og har stærke relationelle kompetencer
  • tænker i helheder og i tværgående/tværsektorielle sammenhænge
  • har en åben, venlig og uformel omgangsform og er klar på at tage sparringen og dialogen
  • er synlig og har fokus på fællesskabet i hele afdelingen
  • tror på inddragende metoder som familierådslagning, dialogbaserede netværksmøder og metoder der inddrager børnene, de unge og familien

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan arbejde struktureret og systematisk
  • kan bevare overblikket og roen i en til tider uforudsigelig hverdag
  • har myndighedserfaring med udsatte børn og unge, herunder børnefaglige undersøgelser, planer, ungestøtte m.m.
  • har erfaring med brugen af DUBU og ICS og har viden eller ideer om tværgående samarbejde, og hvordan det kan bruges i hele løsninger for familien
  • tror på inddragende og dialogbaserede metoder og familierådslagning
  • har gode kommunikative og skriftlige kompetencer
  • er kreativ i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
  • har blik for hvornår der er brug for faglig sparring og selv kan tage initiativ til dette
  • har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden

Vi vil sørge for at du modtager et godt introprogram, og du vil være med i den fremtidige fordeling og prioritering af opgaver.

Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, og at disse skal være tilfredsstillende, inden ansættelsen fuldføres.

Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sacha Rosenkrands på telefon 40 41 50 34.

Ansøgningsfristen er den 19. april 2026 kl 23.59. Vi udvælger kandidater til samtale den 20. april og afholder samtalerne den 23. april.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere socialrådgiver jobs i Assens eller Region Syddanmark.

Oprettet 23 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Sacha Rosenkrands emily55dwilliamspetersonjohnsaros@lewis-barrsmithbarton-mcdonaldassens.dk +4540415034

Lignende jobs