Familiebehandler til Rudersdal Familiehus

Socialpædagog · Rudersdal ·
Rudersdal Kommune / socialpædagogik / familiebehandling / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at skabe forandring for familier sammen med os?

Hvem er vi?

Familiehuset i Rudersdal tilbyder vejledning og behandling til udsatte børn, unge og forældre som er bevilliget af myndighedsrådgiverne.

Vi er en del af Socialpædagogisk Center, som tilbyder specialiseret støtte til børn og voksne efter Barnets lov og Serviceloven.

Der er ansat 5 kontaktpersoner, 14 familiebehandlere og 5 psykologer og der tilbydes mange former for støtte til familierne. Vi tilbyder en vifte af forskellige samtaleformer og gruppeforløb for at imødekomme familiernes forskellige behov.

Familiehuset er tværfagligt sammensat og de erfarne medarbejdere har mangeartede kompetencer og faglige tilgange. Vi ser forskelligheder som en styrke i den fælles indsats for at hjælpe familierne.

Mange indsatser foregår i La Cour-huset, som er en tidligere politistation i midten af Birkerød, men nu er omdannet til hyggelige samtalerum. Andre indsatser sker på skoler eller i familiernes hjem. Familiehuset har desuden kontorer i kommunens fælles administrationsbygning, hvor leder og administrativ medarbejder har deres arbejdsplads.

Det er vigtigt for os at have en arbejdskultur og -miljø, hvor vi har højt til loftet, og hvor vi løser vores opgaver med høj faglighed. Vi er gode kolleger for hinanden og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Rudersdal Kommune vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Hvad skal du?

Din opgave som familiebehandler er at hjælpe familier hen mod ønsket forandring. Dette beskrives af myndighedsrådgiver i visitationsskema.

Du kan forvente at være ansvarlig for 10-12 børnesager.

Derudover skal du bidrage til den fælles udvikling ved at fagligt støtte kollegaer når de har brug for hjælp og deltage engageret til sparring og supervision.

Hvem er du?

  • Du har en relevant grunduddannelse og videreuddannelse i familiebehandling.
  • Du skal både kunne arbejde selvstændigt og være en holdspiller når det er påkrævet.
  • Du skal have lyst til at lære i tværfagligt samspil med kollegaer fra Familiehuset og myndighedsrådgiverne.
  • Det er en fordel hvis du kan bruge MS Office og SBSYS.

Vi kan tilbyde dig

  • En engageret, tværfagligt sammensat personalegruppe
  • Imødekommende og kompetente kollegaer
  • Flekstidsordning
  • Høj grad af selvstændighed, indflydelse på opgaveløsning samt gode og mangfoldige samarbejdsrelationer
  • Deltage i traumeuddannelse sammen med Familiehusets øvrige kollegaer
  • Løbende supervision

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart pr. 1 marts eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for ny løn.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. februar 2026.

Samtaler forventes afholdt den 25. februar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:

Familiebehandler Thea Lykke Roos på mobil 72 68 25 82

Familiebehandler Charlotte Julie Nørring på mobil 72 68 25 74

Psykolog Cornelius Kondrup Maul mobil 72 68 25 77

Leder Michael Torben Meyer på mobil 72682571

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere socialpædagog jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 4 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Michael Meyer micmewilliam44tracyjones@rudersdalwilsonsmith-stephenson.dk +4572682571