Fast afløser som husassistent – Syddjurs Kommune på 34 timer om ugen
Har du erfaring med rengøring – eller vil du gerne bruge dine evner i et job med ro, ansvar og faste rammer?
Vi søger en stabil og kvalitetsbevidst kollega, der brænder for at skabe rene og trygge omgivelser for borgere og medarbejdere.
Som fast afløser hos os bliver du en vigtig del af hverdagen i vores rengøringsenhed under Syddjurs Kommune – og du får en rolle, hvor din erfaring og dit overblik gør en mærkbar forskel.
Om stillingen
- Du ansættes som husassistent.
- Mødetiden ligger mellem kl. 05:00 og 07:00 (afhængigt af opgaver), men din primære mødetid vil være kl. 07:00.
- Arbejdet foregår primært på plejehjem og i bofællesskaber – men der kan også være dage på skoler eller andre enheder.
- Du skal kunne møde fra kl. 05:00 på de dage, hvor det er nødvendigt, på forskellige adresser i Syddjurs Kommune.
- Du bliver en del af et team, der vægter kvalitet, samarbejde og god service højt.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Har erfaring med rengøring – eller lyst til at lære det grundigt.
- Sætter en ære i kvalitet, ordentlighed og gode relationer.
- Er fleksibel og serviceminded i en hverdag med forskellige opgaver.
- Har et godt overblik og trives med faste rutiner.
- Er robust, stabil og møder til tiden.
- Kan tale og forstå dansk.
- Har egen bil og kørekort. Det er nødvendigt, da du skal kunne komme rundt på de enheder, du afløser på – og de offentlige transportmuligheder er ikke tilgængelige kl. 05:00 om morgenen.
Vi tilbyder
- Grundig oplæring og introduktion.
- En fast stilling på 34 timer om ugen.
- Gode kolleger, humor og et trygt arbejdsmiljø.
- Ordnede forhold og mulighed for uddannelse som rengøringstekniker.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.
Praktisk information
- Der indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse.
- Tiltrædelse: hurtigst muligt.
- Ansøgningsfrist: 17. februar 2026 kl. 12:00.
- Samtaler afholdes fredag den 19. februar 2026 om eftermiddagen på Lerbakken 21, 8410 Rønde.
Vil du høre mere?
Kontakt Leder af Kantine og Rengøring
Jan Bruno – tlf. 20 11 96 04
Alle hverdage mellem kl. 08:00 og 13:30.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger påwww.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Jobbet er placeret i Syddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere rengøringsassistent jobs i Syddjurs eller Region Midtjylland.
Oprettet 3 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jan Bruno Jensen +4520119604
Lignende jobs
Plejehjemsleder til Specialplejehjemmet Frejasvænge i Syddjurs Kommune
Vil du gøre en forskel for en familie – afløser/aflaster søges i Syddjurs Kommune
Administrativ Servicemedarbejder (25-30 timer) i Aarhus
Afløsere til Borgerteam Øst, Ebeltoft
Er du erfaren rengøringsmedarbejder med drive og serviceorientering?