Fast recovery mentor til APU – Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Har du lyst til at være en del af et veletableret og udviklingsorienteret psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab, høj faglighed og fokus på recovery i den ambulante psykiatri til mennesker med dobbeltdiagnoser?
Vil du være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der virker?
Efter 8 gode år har vores dygtige recovery mentor søgt nye veje – og stillingen er derfor ledig!
Er du måske vores nye recovery mentor?
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en ny model for transdiagnostisk psykoterapeutisk behandling, koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune og recovery-orienteret praksis for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder aktuelt med 11 kommunale rusmiddelcentre i to teams på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Vi arbejder med et transdiagnostisk, fleksibelt og modulbaseret psykoterapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i psykologiske caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi, koordineret tværsektorielt samarbejde og recovery-orienteret praksis.
APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form.
Det er besluttet, at APU skal udbredes til hele Region Hovedstaden i 2026, så alle patienter sikres adgang til koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling. Der etableres derfor et team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling under hvert akuthospital og et mindre tilbud på Bornholm. Regionsdækningen spiller sammen med sundhedsreformen og målet om at skabe et nært sundhedsvæsen, hvor sundheden flyttes tættere på patienten og der sikres lige adgang til sundhed for alle patienter i hele Region Hovedstaden.
Du kan læse mere om APU her.
Derfor skal du søge stillingen
Du får en unik chance for at være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team. Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er et specialcenter i psykoterapi med høj kompetence inden for psykoterapeutisk behandling på Herlev-Gentofte Hospital.
Det kan vi tilbyde dig
- Faglige udviklingsmuligheder indenfor recovery orienteret praksis
- Gode kollegaer i teamet og høj faglighed på et psykoterapeutisk specialcenter
Dine arbejdsopgaver
- At være rollemodel, indgyde håb og fremme recovery
- Varetage individuelle recovery samtaler og recovery-gruppe samt varetage gågruppe
- Indgå i introduktions- og pårørendearrangementer
- Deltage i behandlingskonference med teamet
- Medvirke til at styrke samarbejdet mellem region og kommune
- Medvirke til at bygge bro og etablere hverdagsaktiviteter og kontakt til foreninger og andre netværk i civilsamfundet
- Formidling og undervisning om brugerperspektivet og recovery.
Din profil
- Du har eller har haft en ikke-psykotisk psykiatrisk diagnose og har været i kontakt med psykiatrien, f.eks. behandling i et psykiatrisk ambulatorium eller indlæggelse på et psykiatrisk center.
- Måske har du også erfaringer med et overforbrug eller en afhængighed af alkohol og/eller stoffer, og har haft kontakt til et rusmiddelcenter.
- Du kan lægge afstand til din egen sygdomsperiode/dit rusmiddelbrug, og trække dine levede erfaringer i spil.
- Du har en relevant peeruddannelse eller har lyst til at tage Peeruddannelsen i psykiatri i Region Hovedstaden til nyansatte recovery-mentorer
Dine egenskaber og kompetencer
- Du er stabil, udadvendt og god til at danne relationer med andre
- Du er nysgerrig og har humor
- Du er engageret
- Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.
Arbejdssted
Den faste recovery mentor stilling er i APU Midt teamet på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2026.
Arbejdstiden er på 25 timer ugentligt.
Du ansættes i henhold til ”Protokollat vedr. medarbejdere der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring”, under overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Er du interesseret?
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte:
- Afsnitsleder Morten Kistrup på telefon 38 64 54 45 / morten.kistrup@regionh.dk.
Du kan søge stillingen via link på siden senest 12. april 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 20. april 2026 mellem kl. 13.00 og 16.00.
Ansættelsesudvalget består af afsnitsleder og medarbejderrepræsentanter fra APU på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorie. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande og OCD, Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser, Ambulatorie for PTSD samt Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Psykoterapi, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt.
Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere mentor jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.
Oprettet 23 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Morten Kistrup larry84morten.kistrupmeghancolecaitlin40@lin-mirandaharrison-thompsonchapmanregionh.dk +4538645445
Lignende jobs
Psykolog til APU i team for ikke‑psykotiske lidelser og rusmiddelproblematik
Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger kvalitetsbevidst og engageret lægesekretær/sundh...