Forår nu - sommer snart på vej - kunne du være på vej til nyt job?

Region Nordjylland logoLægesekretær · Aalborg ·
Region Nordjylland / Sundhed / Hospital / sundheds‑IT / administration / kvalitet / Fuldtid / Fuldtid

Hvis du har en faglig baggrund som lægesekretær eller sundhedsfaglig koordinator – så har vi en ledig stilling i fagområdet Idræt.
Fagområdet Idræt indgår som en del af det fælles ortopædkirurgiske ambulatorium og er indtil videre planlagt til at være placeret på matrikel Syd (Hobrovej).

Idrætsfagområdet er kendetegnet ved at have mange bolde i luften (og gribe dem) - stor aktivitet både ift. ambulante besøg og dagkirurgiske indgreb – det hele i tæt tværfagligt samarbejde med teamets læger og specialfysioterapeut.
Det drejer sig om en fast stilling - så hvis du har 37 timer om ugen, som du kunne tænke dig at tilbringe her hos os i selskab med fagligt dygtige og ambitiøse kolleger – så er vi sandsynligvis et godt match.
I udgangspunktet indgår der ikke weekend- og helligdagsvagter i stillingen.
Vi er klar til at modtage dig her hos os 01.05.2026, men vi venter omvendt også gerne på de helt rigtige 😊

Overordnet er det vigtigt for os, at vi kan ansætte jer, der:

  • Har lyst til at være en del af en stor og kompleks afdeling, som aldrig sover.
  • Er afdelingens professionelle og servicemindede ansigt udadtil og indadtil.
  • Har lyst og evne til at være en del af et tværfagligt team, som til stadighed arbejder med at tilbyde vores patienter og samarbejdspartnere et højt serviceniveau og god kvalitet i alt, hvad vi gør.
  • Har gode sundheds-IT-kompetencer og med lyst til at indgå i udvikling og implementering af IT-understøttede, effektive arbejdsgange.
  • Deltager i løsning af sundhedsadministrative kerneopgaver på højt fagligt niveau.
  • Arbejder konstruktivt og kreativt med udvikling af fremtidige arbejdsområder.
  • Har organisatorisk overblik og talent for at udnytte alle tilstedeværende ressourcer bedst muligt for både patienter og samarbejdspartnere.
  • Er optaget af at bidrage til opfyldelse af opstillede kvalitetsmål ift. patientrettigheder – udrednings- og behandlingsgaranti.
  • Har lyst til at påtage sig udvalgte ansvarsområde(r), fx rekvirering og lagerføring af diverse skinner.

Og hvis du samtidigt tilgår arbejdslivet positivt, engageret og med godt humør – så er vi allerede langt på vej. Hos os vil du blive en del af en engageret personalegruppe, hvor vi vægter det gode samarbejde og den respektfulde kommunikation højt. Du vil få en fast tilknytning til et fagområde og vil samtidigt få et tæt samarbejde med øvrige fagområder – derudover samarbejdes i stor grad med de øvrige ortopædkirurgiske matrikler i regionen - også her gælder det, at vi hjælper hinanden på tværs for at sikre de bedst mulige patientforløb.
Til gengæld for alle vores ønsker og krav, kan vi tilbyde dig solid oplæring, så du kommer godt fra start og derefter får gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling i en afdeling, hvor vi gør os umage og stræber efter at gøre det bedst muligt at være både patient og ansat.

Vil du vide mere om stillingen, inden du sender din ansøgning? Så er du velkommen til ringe til sundhedsadministrativ chef Majbritt Skov, mobil 20898400 - du er også velkommen til at aftale et besøg, så du kan se, hvor og hvordan vi "bor".
Er du interesseret - og vil du gerne søge stillingen? Så send din ansøgning med relevante bilag10.04.2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 16.

 

***Om Region Nordjylland****I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.*

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere lægesekretær jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 19 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Majbritt Skov +4520898400

Lignende jobs