Forhandlingskonsulent til Private Sager i Odense
Faglig Konsulent / ansættelsesret / overenskomster / juridisk
Sætter du en ære i at levere den bedste medlemsservice indenfor overenskomster, løn, arbejds- og ansættelsesret på det private område? Har du til og med erfaring med det private område og kan du løse udfordring på det ansættelsesretslige område med god energi og godt humør? Kan du arbejde selvstændigt og løse meget fra din base i Odense? Har du lyst til at sætte din faglighed i spil og være med på vores rejse henimod en mere specialiseret og ensrettet tilgang til området?
Så er det dig, vi søger til en stilling som forhandlingskonsulent på det private område.
Hvem søger vi?
Vi søger en konsulent med juridiske kompetencer inden for overenskomster, løn og ansættelsesret. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og være på en mindre arbejdsplads, hvor vi ikke nødvendigvis ser hinanden hver dag. Meget løses fra vores base, din er i Odense, men der vil også lejlighedsvist være fysiske forhandlinger på tværs af landet.
Vi ser gerne, at du har erfaring med ansættelsesret på det private område.
Hvad er dine arbejdsopgaver?
Du vil i det daglige arbejde indgå i et tæt samarbejde med foreningens lokalt forankrede forhandlingskonsulenter, ligesom der er et tæt samarbejde med centralt ansatte jurister. Du vil primært beskæftige dig løn, ansættelse og personsager samt forhandling af lokale overenskomster – alt sammen på det private område.
Arbejdsopgaverne består særligt i:
- Rådgivning og sparring med foreningens privatansatte medlemmer
- Sagsbehandling og forhandling af individuelle sager herunder opsigelser
- Udarbejde og forhandle overenskomster decentralt på det private område
- Sikre at det private område er veldrevet på tværs af landet
Hvad tilbyder vi?
Vi lægger vægt på trygge og stabile rammer omkring vores arbejde med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, så dit arbejde kan tilrettelægges, så det passer med dit privatliv.
Du har stor indflydelse på dit daglige arbejde ligesom du får rig mulighed for at udvikle og specialisere dig fagligt og personligt igennem kompetenceudvikling, samarbejde og din opgaveløsning.
Løn- og ansættelsesvilkår er attraktive og fastsat i vores interne overenskomst med DJØF. Ved fuldtid vil din ugentlige arbejdstid være på 36 timer inkl. frokostpause.
Hvem er vi?
Dansk Socialrådgiverforening er en ambitiøs fagforening i en rivende udvikling. Vi har samlet vores administration i en fælles enhed ud fra et ønske om at sikre et stærkt værditilbud inden for medlemsservice og rådgivning fra den første medlemskonsulent, til lokal forhandling og til mere komplekse forhandlingsopgaver.
Du vil blive en del af en afdeling, hvor åbenhed, videndeling, samarbejde, engagement og gensidig respekt er vigtige værdier. Arbejdsmiljøet er uformelt, tonen er venlig og fri, og der er kort fra tanke til handling. Du vil fra start komme til at arbejde meget selvstændigt og få egne ansvarsområder – selvfølgelig altid med mulighed for sparring med dine dygtige kollegaer og chef.
Ansøgning
Send din ansøgning til davidgraydstammy33@socialraadgiverne.dklawrence-stanton.dkgriffin-lopez.dk senest den 19. november 2025 kl. 23.59. Ansættelsessamtalerne afholdes tirsdag den 25. november fra kl. 10.00. Evt. anden samtale torsdag den 27. november 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forhandlingskonsulent Keld Sparvath Sørensen på 2023 9894 eller chef for Rådgivning & Forhandling, Rikke Rødekilde på 4043 2321.
Om Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening er en professionsfagforening med over 19.000 medlemmer. Vi er foreningen for alle socialrådgivere: Medarbejdere, ledere, selvstændige, socialrådgivere med en akademisk videreuddannelse og studerende. Vi arbejder med socialrådgivernes løn- og arbejdsvilkår og med at udvikle socialrådgiverfaget og påvirke socialpolitikken
Læs mere - www.socialrådgiverne.dk