Forløbskoordinator søges til patientplanlægning i Skejby
Psykiatrisk klinik for Småbørn søger en forløbskoordinator til udvikling og implementering af udrednings- og behandlingsaktiviteter i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midt. Du skal indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige forløbskoordinatorer.
Stillingen er en fast stilling til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er med udgangspunkt i Skejby, men der kan enkelte gange være behov for fremmøde i Gødstrup.
Psykiatrisk Klinik for Småbørn er et alment afsnit for børn i alderen 0 til 8 år.
Klinikken består af 4 enheder: Et ambulatorium i Skejby og Gødstrup, et dagtilbud og et spæd-team i Skejby.
Psykiatrisk Klinik for Småbørn varetager børnepsykiatrisk udredning og behandling af småbørn i alderen 3 – 8 år. Målgruppen er børn henvist på mistanke om autismespektrumforstyrrelser, børn med opmærksomhedsvanskeligheder, specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst, samt relationsforstyrrelser. Børnene er kendetegnet ved betydelig kompleksitet og komorbide tilstande.
Afsnittet har i alt ca. 75 medarbejdere med forskellige fagligheder, herunder læger, psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen. Vi vægter tværfaglighed højt og arbejder ud fra en helhedsforståelse og i et tæt samarbejde med barnets familie.
Den nye patientplanlægning
Fra september 2025 blev den ambulante patientudredning i børne- og ungdomspsykiatrien omlagt. Baggrunden for dette var lange ventelister og et ønske om et mere komprimeret udredningsforløb til gavn for familier, men også for behandlere i børne- og ungdomspsykiatrien.
Dine opgaver
- Koordination af driften i afsnittet:Planlægning af udredningsforløb samt alle øvrige kliniske aktiviteter, herunder behandling. Sikre at bookingstrategien har en praksisnær tilgang, således at udredningen og behandlingen fortsat er af høj faglig kvalitet, mens der samtidig sikres optimal udnyttelse af ressourcerne i afsnittet.
- Løbende udvikling af driftsstrategien:Sammen med afsnittets andre øvrige kliniske forløbskoordinatorer og sekretærforløbskoordinatorer er du i tæt samarbejde med funktionsledelsen med til løbende at udvikle og justere en omfattende og helstøbt plan, som kan være med til at understøtte den daglige koordination af udrednings- og behandlingsaktiviteterne i afsnittet.
- Procesoptimering og problemløsning:Løbende justering og optimering af arbejdsgange i driften. Identificere og håndtere udfordringer, flaskehalse og barrierer i driften. Dette indebærer daglig problemløsning ift. sygdom, afbud, bookinger osv. Og herudover problemløsning og strategi på den lange bane med henblik på at sikre stabil og smidig drift.
- Kommunikation og samarbejde:Dine samarbejdsrelationer i organisationen er brede. Der vil være daglig kontakt til og samarbejde med både behandlere, sekretærgruppen og afsnitsledelsen. Ligesom der kan være kontakt til andre forskellige parter, som er involveret i patientplanlægning i BUA.
- Indgå i klinisk arbejde efter behov.
Vi tilbyder dig
Som en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling kan vi tilbyde dig en række fordele og muligheder:
- Meningsfulde arbejdsopgaver:Du får en unik mulighed for at være med til at videreudvikle en model for patientplanlægning i børne- og ungdomspsykiatrien og sætte dit præg på fremtidens børne- og ungdomspsykiatri.
- Dygtige og engagerede kollegaer:Mulighed for at arbejde sammen med et tværfagligt team af dedikerede fagfolk inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale og andre specialister.
- Et inkluderende og inspirerende arbejdsmiljø:Vi vægter et godt arbejdsmiljø og tilbyder dig kollegaskab, hvor der er mulighed for faglig sparring, plads til spørgsmål, og hvor imødekommenhed og humor er karakteriserende for vores arbejdsmiljø.
Kvalifikationer
- Relevant uddannelse og erfaring: Som forløbskoordinator skal du have klinisk baggrund som psykolog, sygeplejerske eller pædagog. Du forventes at have omfattende klinisk erfaring fra sundhedsvæsnet og psykiatrien - evt. erfaring fra lignende driftsmæssige koordineringsopgaver.
- Struktureret og analytisk sans: Evner til at holde styr på mange detaljer og samtidig have et helhedsoverblik over de samlede forløb.
- Planlægningsevner: Evner til at udarbejde realistiske og effektive planer for forløb med øje for kapacitet og ressourcer. Herunder være proaktiv i at identificere og løse problemer, der kan opstå i forbindelse med planlægning og koordinering af forløb.
- Omstillingsparathed og fleksibilitet:Opgaven kalder ofte på, at beslutninger ændres i planlægningsprocessen.
- Kommunikations- og samarbejdsevner:Evner at indgå i samarbejdsrelationer med nysgerrighed og initiativ med de forskellige faggrupper for at sikre en optimal planlægning, koordinering og kontinuitet i patientforløbene.
- Evne til at arbejde selvstændigt: Selvstændighed og initiativ i din arbejdsform er afgørende.
- Udviklingsorienteret: Har en proaktiv tilgang til at opdatere og forbedre procedurer for planlægning og koordinering.
Arbejdssted og -tid:
Fast stilling på 37 timer med en forudsætning om mødetid kl. 7.30 de fleste dage - dette koordineres med de andre forløbskoordinatorer.
Er du vores nye forløbskoordinator
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning:
Ansøgningsfrist: 9/4 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 14/4 2026 om eftermiddagen
Jobbet søges ved at klikke på "Søg job", "Send ansøgning" eller lign. link. Vedhæft din ansøgning og dit CV med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse m.m. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ledende overlæge Karin Lassen Schmidt, tlf. 51480643 eller
oversygeplejerske Pernille Dahl, tlf. 21694779 eller
forløbskoordinator Nanna Lindkvist Mortensen, tlf. 21812789.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og forhandlingsberettigede organisation
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere psykolog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 26 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Karin Lassen Schmidt +4551480643
Lignende jobs
Specialpsykolog i børne‑ og ungdomspsykiatri ved Aarhus universitetshospital
Spændende stilling som specialpsykolog til sengeafsnit i Afdeling for Psykoser, AUH Skejby
2 speciallæger i psykiatri søges til Sengeafsnit S8 Afdeling for Psykoser, AUH
Overlæge i psykiatri søges til Klinik 1, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
2 medicinstuderende søges til somatiske undersøgelser i ambulatoriet, Viborg